Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

stihtung

  • noun [ feminine ]
Dictionary links
Grammar
stihtung, e ; f.
A disposition, arrangement, dispensation
Show examples
  • Wæs ðæt wunderlíco stihtungc ðære godcundan foreseónesse

    mira divinae dispensatio provisionis erat,

      Bd. 5, 22 ; S. 644, 36.
  • Hit wæs sweotole gesiéne, ðæt hit wæs Godes stihtung,

      Ors. 6, 1 ; Swt. 252, 29.
  • Eal seó stihtung wæs gefremed on ðære sóþan onflǽscnesse for gefyllnesse ðæs heofonlícan éþles,

      Blickl. Homl. 81, 28.
  • Wæs ðæs deóplíc eall word and wísdóm and ðæs weres stihtung,

      Exon. Th. 169, 34 ; Gú. 1104.
  • Mid wunder*-*lícre stihtunge (

    dispensatione

    ) ðære godcundan árfæstnesse,
      Bd. 5, 22 ; S. 644, 11 : 4, 29 ; S. 607, 42 : Guthl. 2 ; Gdwin. 10, 20.
  • Þurh god*-*cunde stihtunge ðære écan eádignysse him wǽre seó gifu forestihtod, 1 ; Gdwin. 10, 11 : Bd. 5, 13 ; S. 633, 26.
Similar entries
v. á-, fore-, ge-stihtung.
Full form

Word-wheel

  • stihtung, n.