winter-setl
- noun [ neuter ]
-
Se consul wénde ðæt hé búton sorge mehte on ðæm wintersetle gewunian ðe hé ðá on wæs,
- Ors. 4, 8 ;
- Swt. 188, 5.
-
Hié ðǽr sceoldon wintersetl habban,
- 4, 10 ;
- Swt. 200, 11 .
-
Hié wintersetl (-setle,v. l.) námon on Eást-Englum,
- Chr. 866 ;
- Th. i. 130, cols. l, 2, 3: 868 ;
- Th. i. 132, cols. l, 2, 3: 886 ;
- Th. i. 156, col. 1.
-
Wintersetle,
- 1009 ;
- Th. i. 263, col. 1.
Bosworth, Joseph. “winter-setl.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/35958.
Checked: 1