miltan
- verb [ weak ]
 
- 
                     
Nim heortes mearg mylt
take heart's marrow, melt it,
- L. Med. ex Quad. 10, 4 ;
 - Lchdm. i. 366, 4.
 
 - 
                     
Mylt buteran,
- Lchdm. iii. 6, 22.
 
 - 
                     
Beó ǽlc calic geworht of myldendum antimbre (
of fusible material
),gilden oððe seolfren, glæsen oððe tinen; ne beó ná hyrnen, ne húru treówen,
- L. Ælfc. P. 45 ;
 - Th. ii. 384, 6.
 
 
- 
                     
Sió wamb seó ðe biþ hátre gecyndo melt mete wel ... Seó ðe biþ wæterigre gecyndo næfþ góde meltunge, swíðost on ðám mettum ðe uneáþe melte beóþ,
- L. M. 2, 27 ;
 - Lchdm. ii. 220, 22-28.
 
 
- 
                     
Ðæm ðe his gást wile meltan (MS. B. miltan) wið morðre ásceádan of scyldum
by him who will refine his spirit from the dross of crime, separate it from sins,
- Salm. Kmbl. 111 ;
 - Sal. 55.
 
 
- 
                  
Ic mylte
liqueo,
- Ælfc. Gr. 35 ;
 - Som. 38, 8.
 
 - 
                  
Ðonne mé mægen and mód mylte
dum defeceret virtus mea,
- Ps. Th. 70, 8.
 
 - 
                  
Weax miltende
cera liquescens,
- Ps. Spl. 21, 13 .
 
 - 
                  
Myltende
madens,
- Wrt. Voc. ii. 57, 56.
 
 - 
                  
Myltende[s]
liquidas,
- Hpt. Gl. 470, 73.
 
 
Bosworth, Joseph. “miltan.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/22883.
Checked: 1