ofer-brǽdan
- verb [ weak ]
-
Ðæt land biþ eal unnyt swá se fiicbeám hit oferbrǽt,
- Past. 45 ;
- Swt. 337, 13-15 .
-
Oferbrǽdeþ,
- Met, 7, 13 .
-
Heofonlíc leóht com ofer hí ealle and hí swá swá mycel scýte hí ealle oferbrǽdde,
- Bd. 4, 7 ;
- S. 575, 7 .
-
Wolcen oferbrǽdde hiǽ
pubis obumbrans eos,
- Mk. Skt. Rush. 9, 7 :
- Lk. Skt. Rush. 9, 34 .
-
Sticmǽlum mid wuda oferwexen, sticmǽlum mid grénum felda oferbrǽded,
- Homl. Th. i. 508, 24 .
-
Mid ðy feó oferbrǽded and beþeaht,
- Blickl. Homl. 199, 3 .
-
Bewrigen and oferbrǽded mid baswe godwebbe,
- 207, 16 .
-
Apollonius mid rósan rude wæs eal oferbrǽded,
- Ap. Th. 22, 4 .
-
God oferbrǽdde byrnendne heofon nette,
- Cd. Th. 182, 9 ;
- Exod. 73 .
Bosworth, Joseph. “ofer-brǽdan.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/24013.
Checked: 1