on-búgan
- verb [ strong ]
-
Ðonne ic onbúge
when I (a bow) bend,
- Exon. Th. 405, 16 ;
- Rä. 24, 3 .
-
Heó tó hyre módor cneówum onbeah,
- Lchdm. iii. 428, 13 .
-
Hís gebróðru onbugon tó him
proni adorantes
- Gen. 50, 18 .
-
Ða ðe nolden tó his libbendum líchaman onbúgan, ða nú eádmódlíce on cneówum ábúgaþ tó his deádum bánum,
- Chr. 979 ;
- Erl. 129, 20 :
- Ors. 6, 9 ;
- Swt. 264, 9 .
-
Ðú eart rihtwís and nánum ne onbíhst,
- Homl. Th. ii. 298, 33 .
-
Hé nǽnigum woruldrícum men þurh leáse ólecunga swíðor onbúgan nolde, ðonne hit riht wǽre,
- Blickl. Homl. 223, 28 .
-
Beó ðú onbúgende ðínum wiðerwinnan,
- Mt. Kmbl. 5, 25 .
-
Ic onbúgan ne mót of ðæs gewealde ðe mé wegas tǽcneþ,
- Exon. Th. 383, 24 ;
- Rä. 4, 15 .
Bosworth, Joseph. “on-búgan.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/24478.
Checked: 1