smocian
- verb [ weak ]
-
Muntas smociaþ
- Ps. Lamb. 103, 32.
-
Smeócaþ ł smociaþ
fumigabunt
- 143, 5.
-
Swilce án ofen eall smociende
- Gen. 15, 17.
-
Smocigende
- Homl. Th. ii. 202, 24.
-
Genim ðú ðás ylcan wyrte and smoca ðæt cild mid
- Lchdm. i. 116, 9.
-
Smeóce (smoca, MS. R.) mid hǽþe
- 354, 23.
- [
Þa iseȝen heo a fur smokien
- Laym. 25734.
-
Smekyn̄ or smokyn̄
fumo, fumigo
- Prompt. Parv. 460.
Bosworth, Joseph. “smocian.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/28174.
Checked: 2