sweger
- noun [ feminine ]
-
Sueger
socrus,
- Wrt. Voc. ii. 120, 68.
-
Sweger,
- i. 52, 8.
-
Sweger, swegr,
- Ælfc. Gr. 11 ;
- Zup. 79, 18.
-
Swegr (suegir, Lind.) on hyre snore, and snoru on hyre swegere (swegre, MS. A., Rush.: suoegir. Lind.)
,- Lk. Skt. 12, 53.
-
Maria is Godfæder snoru and Godes suna módur and háligra sáuwla sweger,
- Shrn. 118, 7.
-
Sweger
socrum,
- Wrt. Voc. ii. 72, 51.
-
Ða geseah hé Petres swegre (swægre, Rush, suér and his wifes modor, Lind.) licgende,
- Mt. Kmbl. 8, 14.
-
Snore ongén hyre swégre (swegran, MS. A.: swer, Lind.),
- 10, 35.
-
Swegere,
- Deut. 27, 23.
Bosworth, Joseph. “sweger.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/29630.
Checked: 2