FEFER
- noun [ masculine ]
- 
               Se fefer hine forlét relīquit eum febris, - Jn. Bos. 4, 52.
 
- 
               Gif him fefer derige if fever vex him, - Herb. 46, 2 ;
- Lchdm. i. 148, 19.
 
- 
               Se fefor the fever, - Mt. Bos. 8, 15.
 
- 
               Ǽr hym ðæs feferes wéne before he expects the fever, - Herb. 2, 12 ;
- Lchdm. i. 84, 7.
 
- 
               Wið fefre for fever, - L. M. 1, 62 ;
- Lchdm. ii. 134. 14, 27.
 
- 
               Wið ðone cólan fefor against cold fever, - Herb. 138, 2 ;
- Lchdm. i. 256, l0.
 
- 
               Ða feforas beóþ fram anýdde the fevers will be forced away, - 143, 4 ;
- Lchdm. i. 266, 13.
 
- 
               On mycelum feferum magnis febrĭbus, - Lk. Bos. 4, 38.
 
- 
               Wið ða stíðustan feferas, genim ðas sylfan wyrte and gedrige hý for the strongest fevers, take this same herb and dry it, - Herb. 20, 3 ;
- Lchdm. i. 114, 16: 38, 2 ;
- Lchdm. i. 138, 3.
 
- 
               Ǽlces dæges fefer an every day or quotidian fever, - L. M. 1, 62 ;
- Lchdm. ii. 134, 24.
 
- 
               Þriddan dæges fefer a tertian fever, - i, 62 ;
- Lchdm. ii. 134, 21.
 
- 
               Feórþan dæges fefer a quartan fever, - Herb. 2, 12 ;
- Lchdm. i. 84, 5.
 
Bosworth, Joseph. “FEFER.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/10222.
Checked: 1