næs
- adverb
-
Búton hit riht sprǽc sý and behéfe næs ídel
nisi recta locutio sit et utilis, non anilis,
- Coll. Monast. Th. 18, 16.
-
Ic wylle mildheortnesse næs onsægdnesse,
- Mt. Kmbl. 9, 13.
-
Gif hit fæger is, ðæt is of heora ágnum gecynde, næs of ðínum; heora fæger hit is, næs ðín,
- Bt. 14, 2 ;
- Fox 42, 33.
-
Heó wæs ful cweden, næs æmetugu,
- Blickl. Homl. 5, 5.
-
Ic cýðe mid dǽdum, næs mid wordum ánum,
- 181, 25 : Ps. Th. 48, 12.
-
Næs hié ðære fylle gefeán hæfdon,
- Beo. Th. 1128 ;
- B. 562 : 6140 ;
- B. 3074.
-
Ábréd of ða fiðeru, næs ne cerfe,
- Lev. 1, 17.
-
Ic ondrǽde ðæt hé wirige mé, and næs ná bletsige,
- Gen. 27, 12.
-
Ðonne telle ic ða weorþmynd ðæm wyrhtan, næs ná ðé,
- Bt. 14, 1 ;
- Fox 42, 19.
-
Gif ðú gesáwe þeóf, ðú urne mid him, næs ná ongeán hine,
- Ps. Th. 49. 19.
-
Gesceapene tó ðon écan lífe, næs ná tó ðon écan deáþe,
- Blickl. Homl. 61, 8.
-
Næs ná mid golde, ac mid gódum dǽdum,
- 95, 19.
-
Lufian wé hine næs nó on gesundum þingum ánum, ac eác swylce on wiðerweardum þingum,
- 13, 7.
Bosworth, Joseph. “næs.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/23395.
Checked: 1