ofer-féran
- verb [ weak ]
-
Ic oferférde
transivi
Iordane,
- Gen. 32, 10 .
-
Seó sǽ ðe se Hǽlend oferférde,
- Homl. Th. i. 182, 25 .
-
Oberfoerde
emenso,
- Wrt. Voc. ii. 107, 22 .
-
Oferférde,
- 29, 33 .
-
Mid ðý wit oferférdon
transissemus
ðás wununesse ðara eádigra gásta,
- Bd. 5, 12 ;
- S. 629, 31 .
-
Ðet hí ne oferférdan
ne transirent,
- Kent. Gl. 275 .
-
Se mór swá brád swá man mæg on twám wucum oferféran,
- Ors. 1, 1 ;
- Swt. 18, 34 .
-
Se here férde intó Myrcean and fordydon eall ðæt hé oferférde,
- Chr. 1016 ;
- Erl. 157, 12 .
Bosworth, Joseph. “ofer-féran.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/24056.
Checked: 1