sóþ-fæst
- adjective
-
Ðes man is sóþfæst, ac git sindon bigswicon,
- Blickl. Homl. 187, 29.
-
Sóðfæst
justus,
- Ps. Th. 114, 5: 57, 9: Mt. Kmbl. Lind. 1, 19: Rtl. 102, 15.
-
Sóðfæst sunu, ðam wæs Seth noma,
- Cd. Th. 67, 25; Gen. 1106.
-
Sóþfæst eart ðú,
Drihten, and rihte syndon ðíne dómas, Blickl. Homl. 89, 6. -
Ánra gehwylc, sóðfæst ge synnig,
- Exon. Th. 233, 11; Ph. 523.
-
Hwylc séceþ ðæt ðe sóðfæst biþ
misericordiam et veritatem quis requiret ?
- Ps. Th. 60, 6.
-
Se ðe onfóes ðone sóðfæst (
justum) in noma sóðfæstes (justi ),
- Mt. Kmbl. Lind. 10, 41.
-
Hí on ðín sóðfæst weorc (
in justitiam tuam
) ne gangan,- Ps. Th. 68, 28: 70, 14, 20, 22.
-
Ðín sóðfæst word
justificationes tuas,
- 118, 20.
-
Hé gecýþde ðæt sóþfæste men habbaþ mid him þeófas and synfulle men,
- Blickl. Homl. 75, 27.
-
Hit (
the law
) sóðfæste siððan heóldon godfyrhte guman,- Andr. Kmbl. 3026; An. 1516.
-
Ðú eart seó séfte ræst sóþfæstra
tu requies tranquilla piis,
- Bt. 33, 4; Fox 132, 34: Blickl. Homl. 131, 23.
-
Yfele geréfan ða ðe rihte dómas sóþfæstra manna onwendaþ,
- 61, 27.
-
On ða swíþran healfe Drihtnes mid sóþfæstum sáwlum,
- 95, 22.
-
Mon mid gódum and sóþfæstum dǽdum geearnige him ða écean ræste,
- 101, 26.
-
Þurh sóþfæste dǽda and þurh mildheortnesse weorc,
- 97, 2.
-
Ne cwom ic tó ceigenne sóðfæsto (
justos
) ah synfullo,- Mk. Skt. Lind. 2, 17.
-
Sóðfæst
verax,
- Wrt. Voc. i. 76, 17: Mt. Kmbl. 22, 16: Mk. Skt. 12, 14: Jn. Skt. Lind. 3, 33: Ps. Th. 85, 14.
-
Gefyrn sóðfæst sægde sum wóðbora,
- Esaias, Exon. Th. 19, 17; Cri. 302.
-
Cwom Daniel snotor and sóðfæst,
- Cd. Th. 225, 8; Dan. 151.
-
Sóðfæst word
verbum veritatis,
- Ps. Th. 118, 43.
-
Sangere hé (
David
) wæs sóðfæstest,- Ps. C. 50, 6.
Bosworth, Joseph. “sóþ-fæst.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/28351.
Checked: 0