stæf-gefég
- noun [ neuter ]
-
Syllaba is stæfgefég on ánre orðunge geendod. A domo fram húse; hér is se a for ánum stæfgefége; ab homine; hér is se ab án stæfgefég. Hwílon byþ ðæt stæfgefég on ánum stæfe, hwílon on twám, etc.,
- Ælfc. Gr. 3 ;
- Zup. 7, 4-11 .
-
Wé tódǽlaþ ... ða ðǽlas tó stæfgefégum and syððan ða stæfgefégu tó stafum,
- 2 ;
- Zup. 5, 1-2 .
-
Dyptongus is twýfeald swég oððe twýfeald stæfgefég,
- 4 ;
- Zup. 7, 13 .
Diptongon, ðæt ys twýfeald stæfgefég,
- Anglia viii. 326, 4 ,
-
Stæfgefég
literaturam,
- Ps. Spl. 70, 17 .
Bosworth, Joseph. “stæf-gefég.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/28627.
Checked: 1