Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sweger

  • noun [ feminine ]
Dictionary links
Grammar
sweger, swegr, e; f.
A mother-in-law
Show examples
  • Sueger

    socrus,

    • Wrt. Voc. ii. 120, 68.
  • Sweger,

      i. 52, 8.
  • Sweger, swegr,

    • Ælfc. Gr. 11
    • ;
    • Zup. 79, 18.
  • Swegr (suegir, Lind.) on hyre snore, and snoru on hyre swegere (swegre, MS. A., Rush.: suoegir. Lind.)

    ,
    • Lk. Skt. 12, 53.
  • Maria is Godfæder snoru and Godes suna módur and háligra sáuwla sweger,

    • Shrn. 118, 7.
  • Sweger

    socrum,

    • Wrt. Voc. ii. 72, 51.
  • Ða geseah hé Petres swegre (swægre, Rush, suér and his wifes modor, Lind.) licgende,

    • Mt. Kmbl. 8, 14.
  • Snore ongén hyre swégre (swegran, MS. A.: swer, Lind.),

      10, 35.
  • Swegere,

    • Deut. 27, 23.
Etymology
[
O.H. Ger. swigar
:
Ger. schwieger-mutter.
Cf.
Goth. swaihró.
]
Linked entries
v.  sweór.
Full form

Word-wheel

  • sweger, n.