temian
- verb [ weak ]
- 
               Ic temige domo, - Ælfc. Gr. 24; Zup. 138, 2.
 
- 
               Ic gewylde oððe temige, - 36; Zup. 213, 14.
 
- 
               Ic genyme mé briddas on hærfæste and temige hig, - Coll. Monast. Th. 26, 5.
 
- 
               Mon temeþ his unáliéfde lustas mid ðǽm wordum ðære hálgan láre, - Past. 56; Swt. 433, 12.
 
- 
               Gewylt, temaþ domat, superat, - Wrt. Voc. ii. 141, 73.
 
- 
               Hé ðone ealdan líchoman swencte and temede ( domabat ),- Bd. 5, 12; S. 631,
                  36.
 
- 
               Heora láreówas ðe hí (wudufuglas) temedon, - Met. 13, 39.
 
- 
               Canst ðú temian ( domitare) hig (hawks ) ?- Coll. Monast. Th. 25, 21, 25.
 
- 
               Wilde deór temian, - Lchdm. iii. 200, 1: 186, 21.
 
- 
               Nýtenu temian, - 184, 18.
 
- 
               Temma domare, - Mk. Skt. Lind. Rush. 5, 4.
 
Bosworth, Joseph. “temian.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/30315.
Checked: 0