Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wǽdlian

  • verb [ weak ]
Dictionary links
Grammar
wǽdlian, p. ode.
to be poor, indigent, needy, in want
Show examples
  • Ic wǽdlige

    egeo,

    • Ælfc. Gr. 26, 2
    • ;
    • Zup. 154, 15.
  • wédlaþ

    egebit,

    • Kent. Gl. 835.
  • Se ðe wédlat

    qui indiget,

    • 333.
  • Ða welegan wǽdledon (wéðladon,

    • Ps. Surt.
    ) and eodon biddende

    divites eguerunt,

    • Ps. Th. 33, 10.
  • Beóð welige hwílwendlíce, ðæt gé écelíce wǽdlion,

    • Homl. Th. i. 64, 16.
  • Ðá wurdon hí dreórige on móde, ðæt hí wǽdligende on ánum wáclícum wǽfelse férdon,

    • 62, 28.
to be in want of something, to lack, not to have enough
Show examples
  • Leádes ða men wǽdliaþ, and goldes genihtsumiaþ

    plumbo egent, auro habundant,

    • Nar. 31, 4.
  • Weðliende hláf

    egens panem,

    • Ps. Surt. 36, 25.
to beg
Show examples
  • Se ðe sæt and wǽdlode

    qui sedebat et mendicabat,

    • Jn. Skt. 9, 8.
  • Mé sceamaþ ðæt ic wǽdlige

    mendicare erubesco,

    • Lk. Skt. 16, 3.
  • wǽdlian (wéðlien,

    • Ps. Surt.
    )

    mendicent,

    • Ps. Spl. 108, 9.
  • Sum blind man sæt wið ðæne weg wǽdligende

    (mendicans),

    • Lk. Skt. 18, 35;
    • Wǽdliende, Blickl. Homl. 17, 31, 34.
  • wédlat

    mendicabit,

    • Kent. Gl. 731.
Etymology
[ Þe king wæilien (wædlien? to go as a beggar) agon wide ȝeon þas þeoden,
  • Laym. 28880.
O. H. Ger. wádalón evagari
.]
Full form

Word-wheel

  • wǽdlian, v.