Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wagian

  • verb [ weak ]
Dictionary links
Grammar
wagian, p.ode
To move (intrans.).
to wag, wave, shake, move backwards and forwards
Show examples
  • Hé mihte hearpian ðæt se wudu wagode,

    • Bt. 35, 6
    • ;
    • Fox 166, 32.
  • Ða wudubeámas wagedon and swegdon,

    • Dóm. L. 7.
  • Wagedan búta,

    • Exon. Th. 436, 25
    • ;
    • Rä. 55, 6.
  • Hreád ðæt wagende,

    • Mt. Kmbl. Rush. 12, 20.
of that which threatens to fall,
to shake, totter
Show examples
  • Hornsalu wagiaþ, weallas beofiaþ. Exon. Th. 383,

    • 10
    • ;
    • Rä. 4, 8.
  • Wagaþ, áslád and gefióll

    labat,

    • Wrt. Voc. ii. 50, 62.
  • Weagat,

    • 112, 43.
  • Wagiende

    nutabunda

    ,
    • 77, 75: 60, 57.
  • Ðý wagigendan

    nutabunto,

    • 83, 71.
to shake, be loose, v. wagung
Show examples
  • His téð ne wagedon

    nec dentes illius moti sunt.

    • Deut. 34, 9.
  • Wið tóþa sáre and gyf hý wagegen

    ( wagigan, wagion,
    • v. ll.
    • ).
    • Lchdm. i. 126, 15.
[Ðe se is eure wagiende,
  • O. E. Homl. ii. 175, 19.
Deor gunnen waȝeȝen (pleoye, 2nd MS.),
  • Laym. 26941.
Etymology
O. H. Ger.wagón to be moved.
]
Similar entries
v. wecgan, wegan.
Linked entries
v.  wagung.
Full form

Word-wheel

  • wagian, v.