weámódness
- noun [ feminine ]
-
Se feórða leahtor is
ira,
ðæt is on Englisc weámódnyss,
- Homl. Skt. i. 16, 286 :
- Wulfst. 68, 15.
-
Ðonne hié berǽsaþ on suelce weámódnesse hié sindon tó oferbúganne
qui in eodem furoris impetu declinandi sunt,
- Past. 40 ;
- Swt. 295, 20.
-
Forlýst se yrsigenda wer his ágene sáwle þurh weámódnysse,
- Homl. Skt. ii. 28, 149 :
- Anglia xi. 113, 32, 38.
-
Ðære sáwle miht is ðæt heó sylf beó geðyldi and ǽlce weámódnysse fram hire áwyrpe,
- Basil admn. 3 ;
- Norm. 38, 27.
- [
Ira, þet is on Englisc wemodnesse,
- O. E. Homl. i. 103, 19.
Bosworth, Joseph. “weámódness.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/34826.
Checked: 1