wederung
- noun [ feminine ]
-
Ðæs ilcan geáres wæs swíðe hefelíc gear . . . swá mycel ungelimp on wæderunge swá man náht ǽþelíce geþencean ne mæg; swá stór þunring and lǽgt wes, swá ðæt hit ácwealde manige men,
- Chr. 1085 ;
- Erl. 219, 21.
-
[
Gif ȝe mine bibode healded, þenne sende ic eou rihte widerunge,
- O. E. Homl. i. 13, 17.
-
We shul preyen . . . for alle trewe shipmen, godd ȝeue hem wederyug . . . ; for þe fruyte of þe londe and þe wederyng,
- E. G. 23. 18, 20.
-
Wederynge of þe eyre
temperies,
- Prompt. Parv. 519.]
Bosworth, Joseph. “wederung.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/34951.
Checked: 1