wís-fæst
- adjective
-
Hió grétte Geáta leód, Gode þancode, wísfæst wordum,
- Beo. Th. 1256 ;
- B. 616.
-
Wísfæstne wer, wordes gleáwne,
- Andr. Kmbl. 3294 ;
- An. 1650.
-
Is nú þearf micel, ðæt wé wísfæstra wordum hýran,
- 2335 ;
- An. 1169 .
-
Ðæt heó his wísfæst word efnan
ut faciant mandata ejus,
- Ps. Th. 102, 17.
-
Esaias, wísfæst wítga,
- Exon. Th. 19, 25 ;
- Cri. 306.
-
Ðis ys se dæg, ðe hine Drihten ús wísfæst geworhte,
- Ps. Th. 117, 22 :
- Menol. Fox 122 ;
- Men. 61.
-
Micel is tó hycganne wísfæstum menn, hwæt seó wiht sý,
- Exon. Th. 411, 15 ;
- Rä. 29, 13.
-
Swá wítgan wísfæste sægdon,
- 5, 3 ;
- Cri. 64.
-
Sume bóceras weorþaþ wísfæste,
- 331, 22 ;
- Vy. 72 .
-
Ðæs ðe wísfæste weras on gewritum cýþan,
- 356, 19 ;
- Pa. 14 :
- Elen. Kmbl. 627 ;
- El. 314.
-
Ðæt is tó geþencanne wísfæstum werum, hwæt seó wiht sý,
- Exon. Th. 429, 5 ;
- Rä. 42, 9.
-
Hé wile on dómes dæg on ðysne middangeard cuman, and hé wile eallum wísfæstum gesceaftum écn[e] dóm gesetton (he will pass an eternal sentence on all intelligent creatures),
- Blickl. Homl. 121, 20.
- v. next word.
Bosworth, Joseph. “wís-fæst.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/36046.
Checked: 1