Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ǽ-spryng

  • noun [ masculineneuter ]
Dictionary links
Grammar
ǽ-spryng, eá-, -sprynge; m. f. (?): -spring; n.
source, fountain, spring
Show examples
  • Oft ǽspringe út áwealleð . . hé siðþan tósceáden wyrð,

      Met. 5, 12.
  • Wæs se ǽspring (sió ǽspryng,

      Hatt. MS. ) sió sóðe lufu, Past. 48, 12.
  • Gif wé ðone biteran wille æt ðǽm ǽsprynge forwyrcean,

      307,1.
  • Ealle ðás gód cumaþ of ðám ǽsprenge Godes mildheortnesse,

      Bl. H. 29, 11.
  • Ðá gemétton hí eáspryng (ǽsprincg),

      Gr. D. 129, 4.
  • Cúðberihtus án ǽspring (eá-,

    v. l.

    ) of drígre eorðan wæs gelǽdende,
      Bd. 4, 28; Sch. 518, 2.
  • Of éspryngum

    de fontibus.

      Ps. Srt. 67, 27.
departure, defection, v. á-springan, II
Show examples
  • Nǽnig ðæs fród leofað ðæt his (

    the sun's

    ) mæge ǽspringe witan, hú geond grund færeð goldtorht sunne in ðæt wonne genip under wætra geþring.
      Sch. 77.
Full form

Word-wheel

  • ǽ-spryng, n.