écelíce
- adverb
- 
                  Þætte écelíce mín gemynd stonde perpetuum statuimus monimentum, - Nar. 33, 1.
 
- 
                  Écelíce lifian, habban, forweorþan, gehealden beón, - Gr. D. 337, 1: Bl. H. 111, 22: Wlfst. 96, 20: Hml. A. 168, 121.
 
- 
                  Þæt hí écelíce árǽrede synd that they will never die after their resurrection, - Hml. Th. i. 440, 26, 28.
 
- 
                  Sý him wuldor á on ealra worulda woruld écelíce, - Hml. A. 72, 181.
 
- 
                  Beóð welige hwílwendlice, þæt gé écelíce wǽdlion, - Hml. Th. i. 64, 16.
 
Bosworth, Joseph. “écelíce.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/43606.
Checked: 0