forþian
- verb [ weak ]
- 
                  Mann sceolde forðian út to Sandwíc scipu, - Chr. 1052; P. 177, 8.
 
- 
                  He friðige and forðige ǽlce tilðe, - Angl. ix. 259, 14.
 
- 
                  Yrðe georne forðian, - 261, 21.
 
- 
                  Þá menn gehabban and gehealdan þe ic forðian sceal, - Solil. H. 35, 18.
 
- 
                  Ealle Godes gerihto forðige man georne, - Ll. Th. i. 168, 25.
 
- 
                  Forðige hé ofer ꝥ geár ealle gerihtu ðe him tó gebyrigean, - 434, 25.
 
- 
                  Se cyning betǽhte þám wyrhtan ungerím feós tó forðigenne ꝥ weorc, - Hml. S. 36, 105.
 
Bosworth, Joseph. “forþian.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/46058.
Checked: 0