ge-ǽrendian
- verb [ weak ]
-
Se man þe bringð médsceat þám geréfan, sé geǽrendað bet (does his business better) þonne sé ðe nǽnne ne bringð,
- Wlfst. 238, 9.
-
Se cing Gode þancode ꝥ hé swá geǽrndod swá ðan ealra leómste wes,
- Chr. 995 ;
- P. 131, 24.
-
Geǽrendodon mé ðá híwan ðet þá men móstan on þan londe wunien,
- Cht. Th. 152, 13.
-
Þá sendon hió Filónem tó þon ꝥ hé him sceolde Gaiuses mildse geǽrendian
Philonem legatum ad Caesarem miserunt
,- Ors. 6, 3 ;
- S. 258, 5.
-
Ic geǽrndede æt Cnute þæt land,
- Cht. Th. 368, 9.
-
Englas mé geǽrndo-don tó þám Hǣlende, þ ic hī gebicgan mōste,
- Hml. S. 36, 176.
-
Nán man ne mæg him sylfum rihtlíce tó his Drihtne his þearfe geǽrndian, bútan . . . ,
- Wlfst. 136, 15.
Bosworth, Joseph. “ge-ǽrendian.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/46996.
Checked: 1