Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-fæstan

  • verb
Dictionary links
Grammar
ge-fæstan, to fast.
Add:
in a general sense,
to abstain from food
Show examples
  • Mið ðý gefæste

    cum jejunasset,

      Mt. L. 4, 2.
  • Gefaested

    macilentus,

      Wrt. Voc. ii. 113, 70.
  • Gefæsted,

      55, 59.
to fast as discipline,
absolute
Show examples
  • Mið ðý gié gefæstas

    cum jejunatis,

      Mt. L. 6, 16.
  • Gefæstað

    jejunabunt,

      Lk. L. 5, 35.
  • Gefæsdon

    jejunabant,

      Mt. L. 9, 15.
  • Gefaesta

    jejunare,

      Lk. L. 5, 34.
with cognate accusative
Show examples
  • Se man þe þis gefæst,

      Lch. iii. 228, 23.
  • Þá þe Sunnandæges freóls heóldan and heora lencten wel gefæsten,

      Wlfst. 244, 19.
  • Þæt þú þín lengten rihtlice gehealde and dæghwámlíce tó ánes mǽles þæt fæsten gefæste,

      247, 34.
  • Þæt hí þæt fæsten þe lustlícor gefæstan,

      181, 20.
  • Ðǽre nihte þe hié þæt fæsten gefæst hæfdon,

      Bl. H. 205, 34.
  • Þonne wyrð gefæst swá fæla fæstena swá bið daga on .vii. geárum. Ll. Th. ii. 286, 26.
Full form

Word-wheel

  • ge-fæstan, v.