Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

bremman

  • verb [ weak ]
Dictionary links
Grammar
bremman, part. bremmende; p. de; pp. ed
To rage, roar; rudere, fremere
Show examples
  • Bremman

    rudere,

    • Cot. 192.
  • Bremmende

    rudens,

    • 192.
  • Bremmde

    fremuit,

    • Jn. Lind. War. 11, 33, 38.
Etymology
[
Frs. brimje, brimme:
Dut. brommen:
Kil. bremmen:
Ger. brummen:
M. H. Ger. brimmen:
O. H. Ger. breman:
Lat. fremere:
Grk. βρέμειν.
]
Full form

Word-wheel

  • bremman, v.