wel
Well ⬩ well ⬩ prosperously ⬩ well ⬩ much ⬩ thoroughly ⬩ freely ⬩ well ⬩ properly ⬩ well ⬩ very ⬩ quite ⬩ thoroughly ⬩ very ⬩ quite ⬩ well ⬩ ah
Entry preview:
Grammar wel, adv. Well with verbs marking the success or excellence of the action of the verb Ðæt hié heora fulwihthádas wel gehealdan Blickl. Homl. 109, 26. Wel hearpan stirgan Exon. Th. 42, 6; Cri. 668. Swíþe wel ðú mín hæfst geholpen Bt. 41, 4; Fox
Linked entry: BET
wel
Entry preview:
Add Þá ðá wé wel noldon, ðá forhradode Godes mildheortnys þæt wé wel woldon. Nú wé wel willað, ús fyligð Godes mildheortnys þæt úre willa ýdel ne sý. Hé gearcað úrne gódne willan tó fultumigenne, Hml. Th. ii. 84, 13-16. Add Ic nát for hwý gé þá tída
wél
a pool
Entry preview:
a pool
wel-dónd
A benefactor
Entry preview:
A benefactor For weldóndum pro benefactoribus Anglia xiii. 370, 72: 394, 411. Weldóndan 384, 275. Fore weldóendum mínum Rtl. 125, 9
wel-fremness
A benefit
Entry preview:
A benefit Uelfremnisum beneficiis Rtl. 58, 31. Uelfremnisse beneficia 39, 19. Uoelfremnisse 73, 3: 77, 41
wel-gecwémness
Well-pleasingness ⬩ good pleasure
Entry preview:
Well-pleasingness, good pleasure In welgccuoemnise (beneplacito) áncendes bearnes ðínes Rtl. 174, 33: 173, 25
Linked entry: ge-cwémnes
wel-dǽd
a good deed ⬩ a benefit ⬩ favour ⬩ kindness ⬩ an office ⬩ service
Entry preview:
a good deed Wé sceolon on úrum weldǽdum blissian mid sóðre eádmódnysse, and úrum Drihtne ðancian his gife, ðæt hé ús geúðe, ðæt wé móston his willan gewyrcan þurh sume weldǽde. Ne mæg nán man náht tó góde gedón búton Godes gife Homl. Th. ii. 432, 6-10
wel-dónness
Kindness ⬩ benignity
Entry preview:
Kindness, benignity Weldónnis benignitas Rtl. 13, 33
Linked entry: -dónness
wel-fremming
Entry preview:
A well-doing, benefit, kindness Uelfremming beneficium Rtl. 187, 39
wel-lícung
Well-pleasing
Entry preview:
Well-pleasing Wellícunga beneplaciti Ps. Spl. T. 68, 16
wel-fremende
Beneficent
Entry preview:
Beneficent Welfremmende (-fremende, Rush.) geceiged biðon benefici vocantur Lk. Skt. Lind. 22, 25
wel-willedness
Benevolence ⬩ kindness
Entry preview:
Benevolence, kindness Máre ys welwyllednyss ðænne ðæt ys geseald . . . nys sóðlíce mildheortnyss ðǽr nys welwillednyss maior est beniuolentia quam quod datur . . . non est enim misericordia non ubi non est beniuolentia Scint. 160, 4-6
Linked entry: -willedness
wel-weorþ
Entry preview:
Of high esteem, of great account Hé swá wuldorfulle and Gode swá welweorþe (wel weorþe ? v. weorþ III a) leóde geneósian wolde Lchdm. iii. 432, 31
fór-wel
Very well ⬩ very ⬩ valde
Entry preview:
Very well, very; valde Him nǽfre seó gítsung fórwel ne lícode covetousness never very well pleased him. Bt. titl, xvii; Fox xii. 24: Bt. 17; Fox 58, 24. Ólǽcþ ðes middangeard fórwel menige this world flatters very many, Homl. Th. i. 490, 14: ii. 158,
wel-dónde
Entry preview:
God gehét good edleán ðǽm weldóndum, Solil. H. 10, 19. Add
wel-getýd
Entry preview:
well-instructed, well-educated In eallum þingum hé bið welgetýd, E. S. xxxix. 354
wel-dón
to satisfy ⬩ please
Entry preview:
to satisfy, please Hé walde ðæm folce weldón (satisfacere) Mk. Skt. Lind. 15, 15
wel-gecwémedlíc
beneplacitus
Entry preview:
glosses: beneplacitusPs. Spl. 149. 4
wel-gedón
well done ⬩ The word also glosses beneficium:
Entry preview:
well done Gif hwæt welgedónes bið si qua bene gesta sunt Past. 17; Swt. 111, 3. Suíðe suíðe wé gesyngiaþ, gif wé óðerra monna welgedóna dǽda ne lufigaþ valde peccamus, si aliena bene gesta diligimus 34; Swt. 231, 1. The word also glosses beneficium:
wel-gehwǽr
Everywhere
Entry preview:
Everywhere Hí welgehwǽr hergedon and bærndon Chr. 1001; Erl. 136, 2
Linked entry: ge-hwǽr