Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-rǽdan

(v.)
Grammar
ge-rǽdan, p. de; pp. ed, -rǽdd, -rǽd.

to arrange, dispose, direct, advise, determine, ordain, consult for, provide fordecernere, statuere, edicere, consulere, providereto enjointo arrangeto readlegere

Entry preview:

to arrange, dispose, direct, advise, determine, ordain, consult for, provide for; decernere, statuere, edicere, consulere, providere Gerece and gerǽd ða rihtwísan diriges justum, Ps. Th. 7, 10: 24, 4. Gerǽdes dispensas, Rtl. 71, 11. Ðæne rǽd gerǽdde

ge-rád

(n.)
Grammar
ge-rád, es; n.

Consideration, account, condition, reason, wisdom, prudence, mannerratio, conditio

Entry preview:

Consideration, account, condition, reason, wisdom, prudence, manner; ratio, conditio Ðá he ðæt gerád sette cum coepisset rationem ponere, Mt. Bos. 18, 24. Se hláford dyhte hym gerád dominus posuit rationem cum eis, 25, 19. Ðám ealdum gedafenaþ ðæt hí

ge-rád

(adj.)
Grammar
ge-rád, adj.

Considered, instructed, learned, skilful, expert, prudent, suited, conditionedconsultus, consideratus, instructus, peritus, prudens, elegans, concinnus

Entry preview:

Considered, instructed, learned, skilful, expert, prudent, suited, conditioned; consultus, consideratus, instructus, peritus, prudens, elegans, concinnus Gif ic ðé gerádne geméte if I find thee instructed [skilful], Bt. 5, 1; Fox 10, 16. Hí wurdon geráde

GERD

(n.)
Grammar
GERD, e; f.

A yard, rod, reed, twig, young shootvirga, arundo

Entry preview:

A yard, rod, reed, twig, young shoot; virga, arundo,Mt. Kmbl. Lind. 11, 7: 12, 20. Sex foður gerda six fothers of faggots Th. Chart. 104, 27

gerd

Similar entry: gird

un-gerǽd

(adj.)
Grammar
un-gerǽd, (?); adj.

Stupid

Entry preview:

Stupid Ungerǽd[e?] insipidus, stunt stultus, Wrt. Voc. i. 47, 42. (The MS. has ungeræd, v. Wülck. 165, 16.)

Linked entries: an-gerǽd ge-rǽde

ge-rǽde

(n.)
Grammar
ge-rǽde, es; n: ge-rǽdu, e; f?

A housing, harness, trappings, equipagephaleræ, apparatus

Entry preview:

A housing, harness, trappings, equipage; phaleræ, apparatus Ða here-geata medemra þegna syndon hors and his gerǽda the heriots of the medial thanes are a horse and his trappings, L. C. S. 72; Th. i. 414, 12, MS. G: Bd. 3, 14; S. 540, 22, MS. B. Folc

un-gerád

(adj.)
Grammar
un-gerád, adj.

stupidrudeunskilledfoolishignorantdiscordantdisagreeingat variance

Entry preview:

stupid, rude, unskilled, foolish, ignorant Walah sive ungerád barbarus, Wrt. Voc. ii. 12, 75. Gif se sacerd bið ungerád ðæs láreówdómes sacerdos si praedicationis est nescius, Past. 15; Swt. 91, 24. Sum ungerád mann ... nolde gán tó ðám axum on ðone

Linked entry: ge-rád

of-gerád

(adj.)
Grammar
of-gerád, adj.

Appropriate

Entry preview:

Appropriate Ðeáh ic hwílum gecoplíce funde, ic nú wépende ofgeradra worda misfó, Bt. 2; Fox 2, 9

Linked entry: ge-rád

an-gerǽd

Similar entry: un-gerǽd

un-gerád

(n.)
Grammar
un-gerád, es; n.

stupidityfollyunreasondiscorddisagreementvariance

Entry preview:

stupidity, folly, unreason Fela dyslíce dǽda deriaþ mancynne oððe for ánwylnysse oððe for ungeráde; swá swá sume menn dóð, ðe dyslíce fæstaþ ofer heora mihte ... Nú gesettan ða hálgan fæderas ðæt wé fæston mid geráde, Homl. Skt. i. 13, 92. discord, disagreement

ge-rǽf

(adj.)
Grammar
ge-rǽf, adj.

Fixedfixus

Entry preview:

Fixed; fixus Gif mon folc-leásunge gewyrce and hió on hine gerǽf weorðe if a man commit folk-leasing and it be fixed upon him, L. Ælf 32; Th. i. 80, 21, note

Linked entry: -rǽf

ǽfen-gereord

(n.)
Grammar
ǽfen-gereord, e; f.

An evening meala suppercœna

Entry preview:

An evening meal, a supper; cœna, Ælfc. Gl. 58; Som. 67, 87; Wrt. Voc. 38, 13

Linked entry: ge-reord

éfen-gereord

(n.)
Grammar
éfen-gereord, e; f.

An evening repast, supper cœna

Entry preview:

An evening repast, supper; cœna. Som. Ben. Lye

Lǽden-gereord

(n.)
Grammar
Lǽden-gereord, -gereorde, es; n.

Latin

Entry preview:

Latin, the Latin language Of lǽdengereorde on englisc, Lchdm. iii. 440, 27

port-geráfa

(n.)
Grammar
port-geráfa, an ; m.
Entry preview:

A port-reeve (v. port, II) Portgeréfa oððe burhwita municeps, Wrt. Voc. i. 18, 41. Ðes portgeréfa hic prefectus urbis, Ælfc. Gr. 14; Som. 16, 56. Man cýððe ðam portgeréfan ( the case is one of buying in the market at Ephesus ), Homl. Skt. i. 23, 643.

segl-gerǽde

(n.)
Grammar
segl-gerǽde, es ; n.
Entry preview:

Sail-furniture, tackle Hé becwæð his láford his beste scip and ða segelgerǽda ðártó domino suo meliorem suarum navium unam cum sibi pertinentibus armamentis contulit, Chart. Th. 549, 18

Linked entry: ge-rǽde

scop-gereord

(n.)
Grammar
scop-gereord, es ; n.
Entry preview:

Poetic diction, the language of poetry Swá hwæt swá hé of godcundum stafum þurh bóceras geleornode, ðæt hé in sceopgereorde (verbis poeticis) geglencde, Bd. 4, 24 ; S. 594, 34

Lǽden-gereord

Entry preview:

Leornian sprecan on Lédengereorde discere sermocinari Latina lingua Coll. M. 18, 34. Add:

ge-rǽde

(adj.)
Grammar
ge-rǽde, adj.

Ready, swift, prompt, easy, plain, simpleparatus, celer, promptus, expeditus, planus, simplexready, free

Entry preview:

Ready, swift, prompt, easy, plain, simple; paratus, celer, promptus, expeditus, planus, simplex He gedyde míne fét swá gerǽde swá swá heorotum qui perfecit pedes meos [celeres] tanquam cervi, Ps. Th. 17, 32. Ge meterfers, ge gerǽdre sprǽce et versibus