Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

gelíce

(adv.)
Grammar
gelíce, adv.

Likewisealsoaspariter

Entry preview:

Gelíce swá swá heó bebeád likewise as she commanded, Bd. 4, 19; S. 588, 19 : Blickl. Hom. 17, 4. He dyde swá gelíce fecit similiter, Mt. Bos. 20, 5.

gelíce

(adv.)
Grammar
gelíce, <b>; I 2.</b> add: gelíce ... swá as ...
Entry preview:

so Gelíce þá biscopas syndan ... swá syndan þá mæssepreóstas, Ll. Th. ii. 402, 19

gelíce

(adv.)
Entry preview:

Simle hé biþ gelíce manþwǽre, Bt. 42; F. 258, 9. Ǽgþres gelíce micel be gewihte, Lch. i. 208, 4: ii. 124, 17. Gelíce lang, iii. 258, 1. Hí syndon Gode gelíce leófe, Wlfst. 300, 5. Wintres and sumeres wuda bið gelíce blédum gehongen, Ph. 37.

un-gelíce

(adv.)
Grammar
un-gelíce, adv.

Not in like mannerdifferentlydiversely

Entry preview:

Not in like manner, differently, diversely Hwæðer ðú mæge gemunan ðætte ǽlces monnes ingeþanc wilnaþ tó ðære sóþan gesǽlþe tó cumenne, ðeáh hé ungelíce hiora earnige meministine intentionem omnem voluntatis humanae, quae diversis studiis agitur, ad beatitudinem

ge-líc

(adj.)
Grammar
ge-líc, comp. m. -lícra; f. n. -lícre; superl. -lícost, -lícast, -lícust; adj.

Likealikesimilarequalsĭmĭlisæquālis

Entry preview:

Ealle men hæfdon gelícne fruman all men had a like beginning, Bt. 30, 2; Fox 110, 7 : Andr. Kmbl. 988; An. 494. Ic ðé mæg andreccan sprǽce gelíce [MS. gelícne] I can relate to thee a similar tale, Bt. Met. Fox 26, 4; Met. 26, 2.

Linked entry: an-gelíc

ge-líca

(n.)
Grammar
ge-líca, an; m : also ge-líce, an; f.

An equalæqualisparæqualitas

Entry preview:

An equal; æqualis, par, æqualitas Nán man nis his gelíca on eorþan non sit ei similis in terra, Job. Thw. 164, 17. Micel is ðæt ongin ðínre gelícan great is the attempt for thy equal [cf.

Linked entry: un-gelíca

dyrne-geliger

(n.)
Grammar
dyrne-geliger, gen. -geligre ; f. [dyrne secret, geliger a lying]

A secret lying, adulteryadultĕrium

Entry preview:

A secret lying, adultery; adultĕrium Heó hæfde dyrne-geligre she [Eurydice] had secret adultery, Ors. 3, 11; Bos. 73, 39: Ps. Spl. C. 72, 26

ge-líc

(n.)
Grammar
ge-líc, [-líce?],es; n.

Likenesssimilitudesĭmĭlĭtūdo

Entry preview:

Likeness, similitude; sĭmĭlĭtūdo Næfdon hí máre monnum gelíces ðonne ingeþonc they had no more likeness to men than the mind, Bt. Met. Fox 26, 186; Met. 26, 93

Linked entry: líc

gelde

Grammar
gelde, Substitute: Geld (v. N. E. D. s. v.), barren, unproductive
Entry preview:

Effeta, i. sine foetu, debilis, priuata, sine fructu, vel gelde, uacuala, ineruata, sterilis, stulta, Wülck. Gl. 226, 22. Effeta [ná ?] berende bið oððe gelde oððe áfyldum, 394, 26

gelde

(adj.)
Grammar
gelde, adj.

That has yeanedbrought fortheffeta

Entry preview:

That has yeaned, brought forth; effeta, Cot. 75

efyn-gelíc

(adj.)
Grammar
efyn-gelíc, ; adj. [efen even, gelíc like]

Even-like, alike, equal, co-equal co-æquālis

Entry preview:

Even-like, alike, equal, co-equal; co-æquālis, Som. Ben. Lye

ge-lícian

(v.)
Grammar
ge-lícian, p. ode; pp. od;

to pleasedelightplacereacquiesceredelectareit pleasesplacet

Entry preview:

with dat. to please, delight; placere, acquiescere, delectare Ic gelície placebo, Ps. Th. 114, 8. Gelícaþ [gelícige, Lamb. 14; Spl. 18] ðé Dryhten complaceat tibi Domine, Ps. Surt. 39, 14. Ðæt ðé gelíciaþ ut te complaceant, Ps. Spl. 18, 15.

dern-geliger

(n.)
Grammar
dern-geliger, e; f: dern-geliger-scipe,es ; m.

A secret lying, adultery clandestīnus concubĭtus, adultĕrium

Entry preview:

A secret lying, adultery; clandestīnus concubĭtus, adultĕrium In derngeligerscipe [MS. derne-gilegerscipe] in adultĕrio, Jn. Rush. War. 8, 3

efen-gelíca

(n.)
Grammar
efen-gelíca, an; m.
Entry preview:

(In Dict. under efen-gelíc.)

Linked entry: ge-líca

ge-limp

(n.)
Grammar
ge-limp, es; n.

An eventaccidenta chanceaccĭdenscāsus

Entry preview:

An event, accident, a chance; accĭdens, cāsus Ðara in gelimpe lífe weóldon of those who in chance possessed life, Exon. 36 b; Th. 118, 13; Gú. 239. Is ǽnig óðer on eallum ðám gelimpum búton godes yrre ofer ðas ðeóde swutol and gesýne is there anything

Linked entries: be-limp ge-lymp

un-gelíca

(n.)
Grammar
un-gelíca, an; m.

One not like another

Entry preview:

One not like another Ic hæbbe óðerne lufiend, ðínne ungelícan ( a very different person from you ), Homl. Skt. i. 7, 28

un-gelíc

(adj.)
Grammar
un-gelíc, adj.

Unlikedifferentdissimilardiverse

Entry preview:

Ealle gesceafta ðú gesceópe him gelíce, and eác on sumum þingum ungelíce, 33, 4; Fox 128, 26; Met. 20, 55

efen-gelíc

(adj.)
Grammar
efen-gelíc, adj.

Like, co-equalsĭmĭlis, consĭmĭlis, co-æquālis

Entry preview:

Like, co-equal; sĭmĭlis, consĭmĭlis, co-æquālis Cweðaþ to hyra efengelícon dīcunt co-æquālĭbus, Mt. Bos. 11. 16

an-gelíc

(adj.)
Entry preview:

Add:

gelíc-bisen

(n.)
Grammar
gelíc-bisen, a copy, an imitation; in a personal sense,
Entry preview:

an imitator Of his gelícbisene ex ejus imitatione, Rtl. 50, 4. Hiora gelícbisin, 91, 37. Gimaco ł gilícbiseno Godes imitatores Dei, 12, 11

Linked entry: bisen