Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ǽwisc-berend

(n.)
Grammar
ǽwisc-berend, es; m.
Entry preview:

A name for the middle finger (cf. in Cotgrave le doigt sale the middle finger); impudicus (digitus), Wrt. Voc. i. 283, 22. middel finger medius vel impudicus, 44, 6. Cf

breóst-bedern

(n.)
Grammar
breóst-bedern, breóst-byden, e; f.

The breastchese

Entry preview:

The breast, chese Breóstbydyn thorax, Germ. 393, 89. Foranbodig vel breóstbeden torax, Wrt. Voc. i. 44, 12. Substitute:

dǽd-bétan

Entry preview:

Add: in a general sense, to repent Bútan geþeahte náht þú dó, and æfter dǽde þú ná dǽdbétst ( peniteberis ), Scint. 200, 12. as an ecclesiastical term, to be penitent, do penance Þolige se preóst his hádes and dǽdbéte georne, Wlfst. 120, 11. Gif hit

disc-berend

(n.)
Entry preview:

For Cot. 65 read Wrt. Voc. ii. 82, 83: 94, 2: 26, 60

fór-beran

Entry preview:

Dele

fore-beran

Entry preview:

Þætte nǽnig bisceopa hine óþrum forbere ut nullus episcoporum se praeferat alteri, Bd. 4, 5; Sch. 378, 17. Add

fóre-bétan

Grammar
fóre-bétan, l. fore bétan,

Similar entry: fore

fóster-bearn

Entry preview:

For Cot. 9 substitute Fóstorbearn (fóstar-, fóstri-barn, v.ll.) alumnae, Txts. 39, 131. Fósterbearn, Wrt. Voc. ii. 88, 62: 5. 45

ge-bétan

Entry preview:

Add: to make good, cause to flourish Sænde ic þá gewideru þe ealle eówre wæstmas and eorðlice tilþa fullíce gebétað dabo uobis pluuiam temporibus suis, et terra gignet germen suum, et pomis arbores replebuntur, Wlfst. 132, 14. to make good what is defective

ge-beded

(adj.)
Grammar
ge-beded, Hpt. Gl. 503, 75. l.
Entry preview:

ge-beden

god-bearn

Entry preview:

Godfæder his godbearn lufie and lǽre, Wlfst. 74, 13. Beóð heó rihtlice ealswá hý genamode beóð, godfæderas, gif hý heora godbearn Gode gestrýnað, 121, 5. Add

on-beran

Entry preview:

Add:(?) : to be situated (?), lie(?) Seó stów onbyrð (-bireð, v. l.) on feówertigum míla of þissere Rómániscan byrig locus ab Romana urbe quadraginta fere millibus distans, Gr. D. 98, 14

steóp-bearn

Entry preview:

Onias wolde mid ðám lácum widewan and steópbearn bewerian wið hunger, Hml. S. 25, 755. Add

tó-beran

Entry preview:

add: — Swá hwæt swá fugelas tóbǽron, Wlfst. 183, 14: Verc. Först. 88, 6: 134, 4. to be separate Swá micel tó-bireð eástdǽl fram westdǽle quantum distat oriens ab occasu, Ps. Vos. 102, 12. Cf. tó-berenness

á-beran

(v.)
Entry preview:

to do without Hym wæs láð tó forlǽtenne þone Hǽlend, and hý uneáðe mihton his neáweste (wanan?, ond áberan = to endure) áberan. Nap. 4. (?)

reord-berend

(n.)
Grammar
reord-berend, es; ;m.;

One gifted with speech, a man;

Entry preview:

; One gifted with speech, a man; Tó midre nihte syððan reordberend reste wunedon, Rood Kmbl. 5; Kr. 3 : Cd. Th. 223, 21; Dan. 123. Ealle reordberend, hæleþ geond foldan, Exon. Th. 18, 4; Cri. 278. Reordberende, earme eorþware, 24, 8; Cri. 381 : 63, 26

wǽpen-berend

(n.)
Grammar
wǽpen-berend, es; m.

An armed man

Entry preview:

An armed man Se stronga woepenberend (wépend-, Rush.) gehealdaþ ceafertún his fortis armatus custodit atrium suum, Lk. Skt. Lind. 11, 21: p. 7, 5

wǽpned-bearn

(n.)
Grammar
wǽpned-bearn, es; n.

A male childa boy

Entry preview:

A male child, a boy For wǽpnedbearne . . . for wífcilde pro masculo . . . pro femina, Bd. 1, 27; S. 493, 14

Linked entry: bearn

wæter-berend

(n.)
Grammar
wæter-berend, es; m.

A water-bearer

Entry preview:

A water-bearer Wæterberendra lixarum(mercenariorum qui aquam portant), Hpt. Gl. 427, 14

gúþ-beorn

(n.)
Grammar
gúþ-beorn, es; m.

A man of war, warriorvir bellicosus, bellator

Entry preview:

A man of war, warrior; vir bellicosus, bellator Gúþbeorna sum wicg gewende one of the warriors turned his charger, Beo. Th. 634; B. 314