Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-beran

Entry preview:

Add: I. to bear, bring ꝥ cild Críst wearð geboren ágeán of Egiptan, Chr. 3; P. 5, 22. Sió gifu þæs hálegan gerýnes. . . bútan ǽnigre yldinge is tó berenne (gebeorenne, -anne, v. ll.) sancti mysterii gratia . . . sine ulla dilatione offerenda est, Bd.

ge-bered

Entry preview:

For first passage substitute Maceretur autem gecneden bið sive gebered bið, Wrt. Voc. ii. 58, 55

ge-berian

(v.)

Similar entry: ge-byrian

hleór-beran

(n.; v.)

face-protectors

Entry preview:

Another suggestion, which accepts a compound form, is to read hleór-bergan face-protectors

iþ-belig

Grammar
iþ-belig, l. íþ-belge,
Entry preview:

and add:

nón-belle

(n.)
Grammar
nón-belle, an ; f.
Entry preview:

The bell rung at the hour for the service of nones Monegra monna gewuna is þonne hé fæstan sceolan, ꝥ sóna swá hig þá nónbellan gehýrað hig tó mete fóð, Ll. Th. ii. 436, 34

wæter-berere

(n.)
Grammar
wæter-berere, es; m.

A water-bearer

Entry preview:

A water-bearer Mid wæterbererum cum lixarum (coetibus,Ald. 13; the passage is the same as that glossed in the preceding word), Wrt. Voc. ii. 76, 74 : 18, 2. Wæterberere (-a ?) lixarum, 52, 73

Linked entries: berere wæter-berend

hænne-belle

(n.)
Grammar
hænne-belle, an; f.

Henbanehyoscyamus

Entry preview:

Henbane; hyoscyamus, Lchdm. iii. 60, 7. Hennebelle, Herb. 5, 1; Lchdm. i. 94, 3, 6. Henne-belle simphoniaca, Ælfc. Gl. 40; Som. 63, 96; Wrt. Voc. 30, 42

Linked entry: henne-belle

be-beran

Entry preview:

In rihte beborene municipales, Wrt. Voc. ii. 59, 16. Add

ber-winde

(n.)
Grammar
ber-winde, an; f.

Bearbine

Entry preview:

Bearbine (-bind, v. N. E. D. D. D. s. vv. ) ber*-*winde umbilicum, Wrt. Voc. i. 68, 57

Bede-ford

(n.)

Bedford

Entry preview:

Bedford, Chr. 1010; Th. 264, 12, col. 1

bele-wite

(adj.)

simplesimplex

Entry preview:

simple; simplex Se wer wæs swíðe belewite and rihtwís erat vir ille simplex et rectus Job 1, 1; Thw. 164, 2

berg-ælfen

(n.)

mountain-elvesoreades

Entry preview:

mountain-elves; oreades

eáþ-béne

(adj.)
Grammar
eáþ-béne, adj.

Exorabledeprĕcābĭlis

Entry preview:

Exorable; deprĕcābĭlis Eáþ-béne deprĕcābĭlis, Som. Ben. Lye; Ps. Grn. ii. 200, 15, note

Linked entry: béne

mearc-béce

(n.)
Grammar
mearc-béce, an; f.

A beech-tree which forms part of a boundary

Entry preview:

A beech-tree which forms part of a boundary Ðis synd ðæra viii. hída landgeméra ... tó ðære mearcbécean; of ðære bécean, Cod. Dip. B. i. 295, 9. On ða ealdan mearce bécan, 296, 26

Linked entry: béce

ge-berg

(n.)
Grammar
ge-berg, es; n.

A defencerefugerefŭgium

Entry preview:

A defence, refuge; refŭgium Geworden is Dryht geberg þearfena factus est Dŏmĭnus refŭgium pauperum, Ps. Surt. 9, 10 : 58, 17 : 89, 1

twi-béte

(adj.)
Grammar
twi-béte, adj.
Entry preview:

Needing double compensation; a term applied to an offence when from special circumstances the bót was twice that to be paid in an ordinary case Gif hwá nunnan mid hǽmedþinge oþþe on hire hrægl oþþe on hire breóst bútan hire leáfe gefó, sié hit twybéte

Linked entry: -béte

eáþ-béde

Grammar
eáþ-béde, l. -bede,
Entry preview:

and add:

wróht-bera

Linked entry: -bera

beig-beám

(n.)
Grammar
beig-beám, es; m.

A bramblerubus

Entry preview:

A bramble; rubus Moyses ætýwde wið ǽnne beigbeám Moyses ostendit secus rubum Lk. Bos. 20, 37