wiþer-médu
hostility ⬩ disfavour ⬩ adversity ⬩ injury ⬩ perversity ⬩ depravity
Entry preview:
hostility, disfavour His hyldo is unc betere tó gewinnanne ðonne his wiðermédo, Cd. Th. 41, 22; Gen. 660. adversity, injury Allum wiðirmoedum (adversitatibus) in líchome, Rtl. 52, 22. perversity, depravity Hí on wiðerméde wendan and cyrdan conversi
Linked entries: wiþer-méde wiþer-módness
eáþ-méde
Of an easy mind, humble ⬩ mītis, hŭmĭlis
Entry preview:
Of an easy mind, humble; mītis, hŭmĭlis He gebétte mid eáþméde ingeþance he expiated with humble mind. Ps. C. 50, 152; Ps. Grn. ii. 280, 152
flǽsc-mete
FLESH-MEAT ⬩ flesh ⬩ carnĕus cĭbus ⬩ căro
Entry preview:
FLESH-MEAT, flesh; carnĕus cĭbus, căro Hú wæs mancynne flǽscmete alýfed æfter ðam flóde why was fleshmeat allowed to mankind after the flood? Boutr. Scrd. 21, 16. Mid flǽscmete with flesh-meat, L. C. S. 47; Th. i. 402, 24. Gé etaþ flǽscmettas eówre hreáwe
mete-leás
Without food ⬩ lacking food
Entry preview:
Without food, lacking food On sumere tíde wæs micel menigu mid ðam Hǽlende on ánum wéstene meteleás ( nec haberent, quod manducarent ), Homl. Th. ii. 396, 1: Elen. Kmbl. 1220; El. 612: 1392; El. 698. Heó wunode seofon niht meteleás she remained seven
nón-mete
An afternoon meal
Entry preview:
An afternoon meal Nónmete merenda, Wrt. Voc. i. 38, 14 : annona, 291, 2 : ii. 8, 67. On xii mónþum ðú scealt sillan ðínum þeówan men vii hund hláfa and xx hláfa, búton morgenmetum and nónmetum, Salm. Kmbl. p. 192, 19
ge-méde
Agreeable, pleasing ⬩ acceptus, grātus
Entry preview:
Agreeable, pleasing; acceptus, grātus Swá him gemédost wæs as was most agreeable to them, Andr. Kmbl. 1188; An. 594. Geméde agreeable, Bt. 11, 1; Bt. Fox 32, note 1. Gimoedo ł wala middangeardes prospera mundi, Rtl. 50, 6
ge-mete
Fitly, meetly, in a proper manner ⬩ apte, congruenter, convenienter
Entry preview:
Fitly, meetly, in a proper manner; apte, congruenter, convenienter, Exon. 40 a; Th. 132, 13; Gú. 472: Bt. Met. Fox 13, 36; Met. 13, 18
stel-méle
Entry preview:
A vessel with a stem or handle Stelmélas, Anglia ix. 264, 11
Linked entry: méle
swét-mete
Entry preview:
A sweet-meat, delicacy Of ðám swétmettum and of mistlícum dryncum ðæs líþes onwæcnaþ sió wóde þrág ðære wrǽnnesse, Bt. 37, 1; Fox 186, 16: Met. 25, 40
swót-mete
Entry preview:
A sweet-meat, delicacy Nǽron ðá welige hámas ne mistlíce swótmettas, Bt. 15; Fox 48, 4. v. swét-mete, and preceding word
Linked entry: swét-mete
wiþer-méde
contrary-minded ⬩ contrary ⬩ adverse ⬩ hostile ⬩ opposed ⬩ opposed ⬩ perverse ⬩ depraved
Entry preview:
contrary-minded, contrary, adverse, hostile, opposed Se wiðerméda (the devil), Andr. Kmbl. 2391; An. 1197. Gif huoelc uiðirmoedo (contraria) sindon in húse esnes ðínes, Rtl. 123, 12. opposed to good, perverse, depraved Ic (Eve ) wæs wiþerméde and unwísum
Linked entry: wiþer-mód
wist-mete
Entry preview:
Food for sustenance Ic eom áféded of ðam genihtsumestan wistmettum mínre fylle, Homl. Skt. ii. 23 b, 582
wyrt-mete
Entry preview:
Vegetable food, food consisting of herbs Wyrtmete clerius cibus, Wrt. Voc. i. 290, 40: ii. 17, 23. Gesoden wyrtmete fordalium, 38, 56: 150, 2. Wurtmete mid meluwe polentum, i. 27, 25
Linked entry: wurt-mete
án-méde
Entry preview:
Unanimity Þú eart se man þe mé wære on ánméde tu vero, homo unanimis, Ps. Th. 54, 13
blíþe-méde
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
eáþ-méde
Entry preview:
Eádmédde (-méded? v. eáþ-médan) ic eom humiliatus sum, Ps. Spl. 38, 3. Ðú mé dydest eádmédne (or from eádméd, pp. of eádmédan?) humiliasti me, Ps. Th. 118, 75. Ic gebrenge þá heofonlican gód æt þám eáþmédum (-módum, S. 18, 11), Bt. 7, 3; F. 22, 3. Add
ést-mete
Entry preview:
Add of food (lit. or fig.) Éstmet[tas] grata fercula, An. Ox. 56, 77. Éstmetta ferculorum, 3169. Hire þénian of his ágenum þénungum and his éstmetum dare illi de convivio suo, Hml. A. 110, 269. Éstmettas (delicias) mon ne sceal lufian, ac fæsten mon
flǽsc-mete
Flesh
Entry preview:
Flesh (as opposed to fish and vegetables) as food Þonne mé hingrigan ongan, þonne wǽron mé þá flǽscmettas on gewilnungum; ic gyrnde þára fixa þe on Egyptum wǽron; ic gewilnode þæs wínes, Hml. S. 23 b, 533. Ðæt hié ne wilnoden flǽscmetta cibos carnis
ge-méde
Entry preview:
Add: of persons Hí óðer twéga oððe wíf habbað him gemæc, oððe him geméde nabbað, Bt. II l ; S. 24, 9. of things, that satisfies requirements, adequate, suitable Heó hit Ósulfe on ǽht gesealde wið gemédan feó ( the land was sold for a fair price, or
hæft-méce
Entry preview:
Add: