be-grafan
To bury ⬩ defodere ⬩ sepelire
Entry preview:
To bury; defodere, sepelire Róda greóte begrafene [MS. be-grauene] crosses buried in the sand Elen. Kmbd. 1666; El. 835
Linked entry: bi-grafan
ge-medemian
Entry preview:
add: to be deemed worthy to do Ic wæs ge-medemod gebiddan þá gerýnu þǽre róde. Hml. S. 23b, 466
a-rídan
To ride ⬩ equitare
Entry preview:
To ride; equitare He út of ðam mann-werode arád he rode out from the crowd, Ors. 3, 7 ; Bos. 62, 22
Linked entry: a-rád
port-geat
Entry preview:
Hé beseah tó þǽre hálgan Crístes róde tácne hwǽr heó uppan þám portgeate stód mid árwurðnysse áfæstnod, Hml. S. 23, 500. Add
átor-tán
A poisonous rod ⬩ ramus venenosus
Entry preview:
A poisonous rod; ramus venenosus. Beo. Th. 2923; B. 5459
a-lynian
To liberate ⬩ deliver ⬩ free from ⬩ liberare
Entry preview:
To liberate, deliver, free from; liberare Alynian of róde Cristes líchaman to deliver Christ's body from the cross, De offic. diurn. et noct
wíte-steng
A pole used for punishment ⬩ torture
Entry preview:
A pole used for punishment or torture Wítestengces, róde eculei, wítestenges eculei, gabuli, Hpt. Gl. 478, 70-73 : Anglia xiii. 34, 169
Linked entry: steng
rǽd-þeahtende
Entry preview:
Consulting, deliberating Gesǽton sigerófe rǽdþeahtende ymb ða róda þreó, Elen. Kmbl. 1734; El. 869: 895; El. 449. Cf. rǽd-hycgende and next word
be-seón
to strain upon ⬩ sprinkle
Entry preview:
to strain upon, sprinkle Ród blode bestémed, biseón mid swáte, Cri. 1088
Linked entry: be-siftan
ge-cígung
Entry preview:
A calling, invocation Bletsien hí hí selfe mid Crístes róde tácene þurh gecíginge þǽre hálgan þrynnysse, Nap. 28. Giceigingcum úsum invocationibus nostris, Rtl. 97, 37
ge-nægled
Entry preview:
Substitute: ge-næglian; p. ede, ode. to nail, attach one object to another by nails Hiá gelǽddon hine ꝥ hiá on róde genæglede duxerunt eum ut crucifigerent, Mt. L. 27, 31. Sié áhóen ł fæste genæglad on róde crucifigatur, 22. Genægled, 26.
ge-rídan
To ride, reach or obtain by riding, get into one's power, subject
Entry preview:
To ride, reach or obtain by riding, get into one's power, subject Ðá he gerád to Ecgbryhtes stáne then he rode to Brixton, Chr. 878; Erl. 80, 8. Se ðe næs gerád he who rode to the ness, Beo. Th. 5789; B. 2898.
ed-staþelung
Entry preview:
Ben. 36 substitute Mancynna Ealdor for úre edstaðelunge þǽre róde gealgan underféng, Hml. Th. i. 588, 19. Tó edstaþelungum ad lumina vitae, An. Ox. 2214
met-gird
A rod for measuring ⬩ a rod ⬩ perch
Entry preview:
A rod for measuring, a rod, perch Metgeard pertica, Wrt. Voc. i. 38, 5. Riht is ðæt ne beo ǽnig metegyrd lengre ðonne óðer, L. I. P. 7; Th. ii. 314, 6. Ðonne is ðæs imbganges ealles þríó furlanges and þreó metgeurda, Chart. Th. 157, 27.
Linked entry: mete-gird
óþ-rídan
Entry preview:
to ride away Cyning in óþrád forþ onutte the king (Christ after the doors of Hell had opened) rode away into Hell, hastened on, Exon. Th. 461, 24; Hö. 40
norþeást-hyrne
Entry preview:
a north-east corner Stód þǽr án ród on ðǽre eorðan on ðám norðeásthyrnan, Vis. Lfc. 71
ge-nægled
Nailed
Entry preview:
Nailed Genæglad on róde nailed on the cross, Mt. Kmbl. Lind. 27, 22, 26, 31: Exon. 90 b; Th. 339,14; Gn. Ex. 94. Genæglod, Homl. Th. i. 82, 25
Linked entry: næglian
árleáslíce
Entry preview:
Hé þá hálgan róde genam hám tó his earde árleáslíce dyrstig, Hml. S. 27, 26. Hét hé his ágenne sunu árleáslíce ácwellan, Hml. Th. i. 88, 7: 13. Add
GNAGAN
To GNAW ⬩ bite ⬩ rodere
Entry preview:
To GNAW, bite; rodere Ic gnage rodo, Ælfc. Gr. 28, 4; Som. 31, 24. Ðæt gewrit beó geworpen músen to gnagene illiusmodi litteraturæ membranula suricum morsibus corrodenda, Chart. Th. 318, 29
bog-timber
Entry preview:
v. boga, II) Ic gegade-rode mé bohtimbru and bolttimbru (bolt = bold ? ef. boldgetæl (bolt-)) I gathered me wood for building, Shrn. 163, 7
Linked entries: boh-timber bolt-timber