Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ýtend

(n.)
Grammar
ýtend, es; m.
Entry preview:

A waster, destroyer Wéstend, ýtend exterminator, vastator, Wrt. Voc. ii. 147, 64

ýþ-gewinn

(n.)
Grammar
ýþ-gewinn, es; n.
Entry preview:

The wave-strife, the billows Sumne hé feores getwǽfde ýðgewinnes, Beo. Th. 2872; B. 1434. Holmwylme neáh, ýðgewinne, 4815; B. 2412

ýþ-lid

(n.)
Grammar
ýþ-lid, es; n.
Entry preview:

A ship Of ýðlide, Andr. Kmbl. 555; An. 278. Ofer ýðlid (-lið, MS.), 889; An. 445

wyrt-brǽþ

(n.)
Grammar
wyrt-brǽþ, es; m.
Entry preview:

A perfume from plants, an odour, aroma Mid brǽðe áfylled swylce ðǽr lǽgon lilie and rose. Ðá cwæð Basilissa: 'Ic wundrie hwanon ðes wyrtbrǽð ðus wynsumlíce stéme,' Homl. Skt. i. 4, 36. Ne mihte nán wyrtbrǽð swá wynsumlíce stéman, ii. 27, 113. Ágeótende

Linked entry: brǽþ

wyrt-cynren

(n.)
Grammar
wyrt-cynren, es; n.
Entry preview:

The genus plant, plants, herbs Wyrtcynren herbam, Ps. Lamb. 146, 8

wyrt-eceddrenc

(n.)
Grammar
wyrt-eceddrenc, es; m.
Entry preview:

An acid potion made with herbs Be ðam súþernan wyrteceddrence, Lchdm. ii. 172, 11

Linked entry: eced-drenc

wyrt-geard

(n.)
Grammar
wyrt-geard, es; m.
Entry preview:

A kitchen-garden Wyrtgeardas promptuaria, Ps. Spl. C. 143, 16

wyrt-gemang

(n.)
Grammar
wyrt-gemang, es; n.
Entry preview:

A spice Wyrtgemangc myrra, Ps. Lamb. 44, 9. Maria nam án pund deórwyrðre sealfe mid ðam wyrtgemange ðe hig nardus hátaþ Maria accepit libram ungenti nardi pistici preciosi, Jn. Skt. 12, 3. Wyrtgemang and alewan mixturam murrae et aloes, 19, 39. Myrre

wyrt-mete

(n.)
Grammar
wyrt-mete, es; m.
Entry preview:

Vegetable food, food consisting of herbs Wyrtmete clerius cibus, Wrt. Voc. i. 290, 40: ii. 17, 23. Gesoden wyrtmete fordalium, 38, 56: 150, 2. Wurtmete mid meluwe polentum, i. 27, 25

Linked entry: wurt-mete

wyrt-weard

(n.)
Grammar
wyrt-weard, es; m.
Entry preview:

A gardener Heó wénde ðæt hit se wyrtweard ( hortulanus ) wǽre, Jn. Skt. 20, 15

Linked entry: leác-weard

accent

(n.)
Grammar
accent, es; m.
Entry preview:

Accent Bóceras. . . ámearkiaþ heora accentas. . . acutus accentus, ðæt ys gescyrpt accent; baria, ðæt ys hefig accent . . . circumflexus accentus ðæt ys gebíged accent, Angl. viii. 333, 22-26

á-cennend

(n.)
Grammar
á-cennend, es; m.
Entry preview:

A parent Ácennendum parentibus suis Rtl. 197, 21

ác-holt

(n.)
Grammar
ác-holt, es; m.
Entry preview:

An oak wood Tó thám ácholte, C. D. B. iii. 44, 28. Ǽlce geáre fíftig fóðra and án hund of ðæs cinges ácholte, C. D. vi. 243, 13

be-gímend

(n.)
Grammar
be-gímend, es; m.
Entry preview:

A guide, ruler Begýmend rector, Scint. 122, 19: 123, 12

Linked entry: gímend

be-gitend

(n.)
Grammar
be-gitend, es; m.
Entry preview:

One who gets Begetend (-ende?) conquirens, i. causans, meditans, Wrt. Voc. ii. 136, 39

be-hwearft

(n.)
Grammar
be-hwearft, es; m.
Entry preview:

Change On behwearftum in commutationibus. Ps. L. 43, 13

Linked entry: hwearft

be-lǽwend

(n.)
Grammar
be-lǽwend, es; m.
Entry preview:

A betrayer Sý hé Iudas geféra, Crístes be-lǽwendes, C. D. iii. 350, 17. Þurh þone Iudas, Crístes belǽwend, H. R. 15, 6

be-lífend

(n.)
Grammar
be-lífend, es; m.
Entry preview:

A survivor Belíuendras superstites .i. uiui, An. Ox. 3313. Belífendes (= -as), 2, 190

bén-dæg

(n.)
Grammar
bén-dæg, es; m.
Entry preview:

A rogation day Þá dagas synt geháten on Lýden rogacionum dies, and on Englisc béndagas, Angl. viii. 329, 26

beód-reáf

(n.)
Grammar
beód-reáf, es; n.
Entry preview:

A table-cloth Mínum suna ic geann ánes búr-reáfes mid beódreáfe, C. D. iii. 294, 36. Cf. beód-hrægl