Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-dwollíce

(adv.)
Grammar
ge-dwollíce, adv.
Entry preview:

In error, erringly Hí worhton wólíce and ge-dwollíce him hǽþene godas, and þone sóþan God forsáwon, Wlfst. 105, 9

Linked entry: dwol-líce

ge-risene

(adj.)
Grammar
ge-risene, -risne, -rysne; adj.

Fit, convenient, propercongruus, decens, conveniens

Entry preview:

Ðis þinceþ gerisne this seems fitting, Cd. 114; Th. 149, 17; Gen. 2476. Swá gerysne ne wæs as was not seemly, 76; Th. 94, 22; Gen. 1565: 9; Th. 11, 2; Gen. 169: Beo. Th. 5299; B. 2653. Hit is ealles gerisnost it is most fitting, Blickl. Homl. 205, 24

Linked entries: -risene ge-rysene

ge-sceádwís

Entry preview:

Þ man sí gesceádwís and gemetigian cunne ge his spréce ge his swígan, Prov. K. 2. Hé befrán his geféran rǽdes, and cwæð tó his gesceádwísan bréðer, Hml. S. 25, 398: Angl. ix. 259, l.

ge-siht

Entry preview:

Blind sceal his eágna þolian, oftigen bið him torhtre gesihðe, Gn. Ex. 40. Blindum gesihðo caecis uisum, Lk. L. 4, 18. <b&gt;I a.</b&gt; the exercising of the faculty, a seeing :-- 'Hié God geseóð.' On þǽre gesihðe wesað ealle geleáffulle, Bl.

ge-wésan

(v.)
Grammar
ge-wésan, p. de; pp. ed

To soak

Entry preview:

Gl. 524

ge-bihþ

(n.)
Grammar
ge-bihþ, e; f. [cf. byht a dwelling, abode]

An abodehabitationdomĭcĭlium

Entry preview:

An abode, habitation; domĭcĭlium On mislícum monna gebihþum in the various abodes of men, Exon. 45 b; Th. 154, 22; . 846

ge-myndleás

(adj.)
Grammar
ge-myndleás, adj.

Senseless, witlessamen

Entry preview:

Gr. 47; Som. 48, 38

ge-frætwung

(n.)
Grammar
ge-frætwung, e ; f.
Entry preview:

G[e]fratewun[ga] ornamentorum, An. Ox. 4819

Linked entry: frætwung

ge-cóplíce

(adv.)
Entry preview:

., apte ) ne onféngce, Gr. D. 9, 19. ꝥ Add

Linked entry: cop-líce

ge-cwéme

(adv.)
Grammar
ge-cwéme, adv. (?)
Entry preview:

Pleasantly, agreeably Gecwéme contente (the Latin, however, is probably gen. fem. Cf. ðǽre gehealdnan contente, 79, 41), Wrt. Voc. ii. 20, 20

ge-nerian

(v.)
Grammar
ge-nerian, -nergan, -nerigan; p. ede, ode; pp. ed, od

To save, deliver, take away, set free, preserve, defendservare, redimere, liberare, eripere, salvum facere, defendere

Entry preview:

To save, deliver, take away, set free, preserve, defend; servare, redimere, liberare, eripere, salvum facere, defendere Se mec wile wiþ ðám níðum genergan he will protect me against that malice, Exon. 36 a; Th. 116, 24; . 212.

Linked entry: nerian

ge-welgian

(v.)
Entry preview:

Gl. 252. God ne hét ús gewelgian þá hæbbendan, Wlfst. 287, 24. to make oneself rich Gif hé beó gewelegod tó þám ꝥ (gif hé geþeó ꝥ, v. l. ) hé áge .v. hýda landes, Ll. Th. i. 188, 19: 186, 18. Ne bið geweolegad non ditabitur, Kent.

ge-fégincg

(n.)
Grammar
ge-fégincg, -fégung, e; f.

A joiningcomposingconjunctioncompositioconjunctio

Entry preview:

Gr. 5; Som. 3, 47

ge-hilt

(n.)
Grammar
ge-hilt, es; n.

A hilthandlecăpŭlus

Entry preview:

A hilt, handle; căpŭlus He gegráp sweord be gehiltum he seized the sword by the hilt, Cd. 140; Th. 176, 1; Gen. 2905

ge-cuman

(v.)
Grammar
ge-cuman, -cyme; p. -com, pl. -cómon; pp. -cumen

To comegovenireire

Entry preview:

To come, go; venire, ire Seueriana gecom to ðæra hálgena byrgenum Severiana came to the graves of the saints, Homl. Th. ii. 312, 27. Gecum to mínum þeówan Saulum go to my servant Saul, Homl. Th. i. 386, 19.

ge-húsed

(v.)
Grammar
ge-húsed, part.

Housedhaving a housedŏmum hăbens

Entry preview:

Gl. 23; Som. 60, 1; Wrt. Voc. 24, 5

Linked entry: -húsed

ge-líclíc

(adj.)
Grammar
ge-líclíc, adj.

Likelyfitaptus

Entry preview:

Gl. 506

ge-eftgian

(v.)
Entry preview:

to repeat Þá þá hé þis gelómlíce spræc mid geeftgodre (geeftgadrode, v. l.) sprǽce cum hoc iterata crebro voce repeteret, Gr. D. 277, 1

Linked entry: eftgian

ge-drincan

(v.)
Entry preview:

Þá hé hæfde gedruncn ( quo hausto), Gen. 27, 25. to drink intoxicating liquor convivially or for pleasure Is tó wyrnanne bearn-eácnum wífe ꝥ hió áht sealtes ete . . . oþþe beór drince, ne swínes flǽsc ete . . ., ne druncen gedrince (get drunk), Lch.

ge-nip

Entry preview:

Th. i. 504, 30. darkness, obscurity. of night; in pl. shades of night Þrang þýstre genip, þám þe hé sceóp nihte naman, Gen. 139. Dagas forð scridun, nihthelma genipu, . 943. Þurh nihta genipu hí neósan cwóman, 321.