Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-beorgan

Grammar
ge-beorgan, <b>; I 2.</b>
Entry preview:

Swá swá hé wille beón wið Godd geborgen, Cht. Th. 391, 24. Add

dǽlan

(v.)
Entry preview:

Miclum feoh dǽlan to give alms liberally, Rún. 1. to give a variety of things Ðú dǽlst eall gód swá swá ðú wilt, Bt. 33, 4; F. 128, 25. God dǽlþ manega and mistlice gemetgunga eallum his gesceaftum . . .

fór-fór

(v.; part.)
Grammar
fór-fór, pl. -fóron

went beforegot in front of

Entry preview:

went before, got in front of Fórfóron went before, Chr. 897; Erl. 95, 21;

heaðu-glemm

(n.)
Grammar
heaðu-glemm, es; m.
Entry preview:

A wound got in fight, Exon. 114 a; Th. 438, 6; Rä. 57, 3

Linked entry: glemm

on-blótan

(v.)
Entry preview:

to offer, sacrifice Abraham onbleót ðǽt lác Gode, Cd. Th. 177, 21; Gen. 2933

rynig

(adj.)
Grammar
rynig, adj.
Entry preview:

Good at running Sum biþ rynig, sum ryhtscytte, Exon. Th. 296, 14; Crä. 51

un-fúl

(adj.)
Grammar
un-fúl, adj.

Not foulgoodinsulsum

Entry preview:

Not foul, good; but the word glosses insulsum, Mk. Skt. Lind. Rush. 9, 50

Linked entry: fúl

gingra

Entry preview:

D. ii. 25, 7] Hwane manaþ God máran gafoles þonne þone biscop? for þon þe se biscop biþ Godes gingra, Bl. H. 45, 17. Him ( Lucifer ) tweó þúhte þæt hé Gode wolde geongra weorðan, Gen. 277. Hé mæg mé geofian, þeáh hé his gingran ne sende, 546.

meahtig-líce

(adv.)
Grammar
meahtig-líce, adv.

Mightilypowerfullywith might

Entry preview:

Mightily, powerfully, with might Ðæt is ðæt héhste gód ðæt hit eall swá mihtiglíce macaþ, Bt. 35, 4; Fox 160, 32.

Linked entry: meahte-líce

metend

(n.)
Grammar
metend, es; m.

One who measures or metes

Entry preview:

One who measures or metes Him leán ágeaf metend ( God ), Cd. 86; Th. 108, 21; Gen. 1809. Middangeardes metend ex Ormista (the A.

mid-winter

(n.)
Grammar
mid-winter, es; m.

Mid-winterChristmas

Entry preview:

Gif heó byoþ on Ðunresdæg, ðonne byoþ gód winter ... Gif se midwinter byþ on Frigendæge, ðonne byþ onwendædlíc winter ... Gif se midwinter byþ on Seternesdæg, ðonne byþ winter gedréfedlíc, Lchdm. iii. 164, 1-10. On ðære hálgan midwintres tíde, L. C.

neó-bedd

(n.)
Grammar
neó-bedd, es; n.

A bed for a corpse

Entry preview:

God wearp hine niðer on ðæt neóbedd ( that couch of corpses, Hell ; cf. Milton 'that fiery couch'; and Icel. ná-strönd the place where the dead came, who had not fallen in battle ), Cd. Th. 22, 19; Gen. 343

Linked entry: nió-bedd

eald-gewyrht

Entry preview:

Substitute: what has been done of old, a deed of old Wuldres beám þe God on þrowode for mancynnes manegum synnum and for Adames ealdgewyrhtum, Kr. 1100. what has been deserved of old, desert for deeds of old Ic wát geare þæt nǽron ealdgewyrht þæt hé

for-þyldigian

(v.)
Entry preview:

'Forþyldiga þínne Drihten,' þæt is þola eall þæt God be þé geþafað ... hí ealle lífes wiðerweardnesse forþyldigian (-þyldigan, v. l. ) scylun, R. Ben. 27, 5-8. Tó forþyldigenne synd tolerandi sunt, Scint. 150, 6. Add

seáw

Entry preview:

Þicgen þá mettas ðe gód seáw wyrcen, ii. 226, 12

sib

(n.)
Grammar
sib, sibb; f.
Entry preview:

Add God ús lǽrð sibbe and deófol ús lǽrð unsibbe,Hml. A. 166, 111. Add Fríne hié mon æfter hú monegum wintrum sió sibb gewurde þæs þe hié ǽst unsibbe wið monegum folcum hæfdon, Ors. 4, 7; S. 182, 17. <b>V a.

fore-þeón

(v.)
Grammar
fore-þeón, (for-)

o excelsurpass

Entry preview:

to excel, surpass Ealle wé sind gelíce ætforan Gode, búton hwá óðerne mid gódum weorcum forðeó, Hml. Th. i. 260, 26. Hú hé óþerne on hálgum þeówdóme forþeón mæge, R. Ben. 131, 18.

Linked entry: for-þeón

ge-ortríwan

(v.)
Grammar
ge-ortríwan, ge-ortreówan; p. de.
Entry preview:

Ne sceolon wé nǽfre geortrýwan be Godes mildheortnesse, Ll.

nædre

(n.)
Grammar
nædre, næddre, an; f.

Any kind of serpentadderviper

Entry preview:

God cwæþ tó ðære næddran ( ad serpentem ), Gen. 3, 14. Nædran celidrum, Wrt. Voc. ii. 21, 21. Nædran hilidros, i. celidros, 43, 38. Swá swá Moyses áhóf ða næddran . . . Ðá sende God fýrene næddran . . .

swæðer

(pronoun.)
Grammar
swæðer, swaðer (= swá hwæðer, cf.
Entry preview:

Hí móston dón swá gód swá yfel, swæþor swá hí woldon, 41, 2; Fox 246, 2

Linked entry: swaðor