Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-hlyste

(adj.)
Grammar
ge-hlyste, adj.
Entry preview:

Audible ꝥ heora stefn sý Gode gehendre and gehlystre þonne him syluum ut vox vicinior sit Deo quam sibi Nap. 30

Linked entry: -hlyste

on-sǽge

Entry preview:

Láriówas áfeóllun and út gewitun of Angla lande for þǽre geleáfléste þe him þá onsǽge wearð, Cht. Crw. 19, 8. Add

á-stencan

(v.)
Grammar
á-stencan, p. te

To scatter

Entry preview:

To scatter Tó þám ꝥ hí hí mid tintregum ástencton (tódrifonv. l.), ut eos per tormenta discuterent, Gr. D. 42, 33

Linked entry: stencan

á-drǽfan

Entry preview:

Leáse welan hí sind, for ðan ðe hí ne ádrǽfað úre sáule hafenleáste, Hml. Th. ii. 88, 26. Hé ðone deófol ádrǽfde of ðám preóste, 170, 3: i. 406, 1. Drihten ðá cýpan út ádrǽfde, 410, 35: Chr. 1097; P. 234, 13. Hiene Cynewulf on Andred ádrǽfde, 755; P.

æt-lǽdan

(v.)
Grammar
æt-lǽdan, p. de; pp. ed

To lead outdrive awayabigere

Entry preview:

To lead out, drive away; abigere Ðæt ðú ætlǽddest me míne dóhtra ut clam me abigeres filias meas. Gen. 31, 26

án-ne

(adj.)

alonesolum

Entry preview:

alone; solum Ðæt ge forlǽton me ánne that ȝe leeue me aloone, Wyc; ut me solum relinquatis, Jn. Bos. 16, 32

dreahnian

(v.)
Grammar
dreahnian, p.ode ; pp. od

To strain out, drain excolāre

Entry preview:

To strain out, drain; excolāre Dreahna út þurh wyllene cláþ drain [it] out through a woollen cloth, Lchdm. iii. 72, 23

Linked entry: drehnigean

ge-árwurþian

(v.)
Grammar
ge-árwurþian, p. ode; pp. od

To honourhonorĭfĭcāre

Entry preview:

To honour; honorĭfĭcāre Ðæt hí sín geárwurþode fram mannum ut honorĭfĭcentur ab hŏmĭnĭbus, Mt. Bos. 6, 2 : Ps. Lamb. 36, 20

in-dípan

(v.)
Grammar
in-dípan, p. te

To dip inimmerse

Entry preview:

To dip in, immerse Ðætte indépe útaweard fingeres in wætre ut intinguat extremum digiti in aquam, Lk. Skt. Lind. 16, 24

Lyge-tún

(n.)
Grammar
Lyge-tún, Lyg-tún

Leighton

Entry preview:

Leighton, in Bedfordshire Ðæt rád út wið Lygtúnes, Chr, 917; Erl. 102, 16. Æt Lygetúne, Cod. Dip. Kmbl. i. 196, 3

óþ-swimman

(v.)
Entry preview:

to swim off Ða áne ðe út óþswymman mihton (æl-swummon, MS. A. ) tó ðám scipum, Chr. 915; Erl. 105, 11

sund-hwæt

(adj.)
Grammar
sund-hwæt, adj.
Entry preview:

Active in swimming:?-Sǽfisca cynn swimmaþ sund*-*hwate, ðǽr se swéta stenc út gewítaþ (-eþ?), Exon. Th. 363, 21; Wal. 57

be-hæpsian

(v.)
Grammar
be-hæpsian, p. ode
Entry preview:

To fasten with a bolt, bolt a door Hé hét hí gán út and behæpsode þá duru, Hml. S. 31, 214

Linked entry: hæpsian

Lǽden-lic

(adj.)
Grammar
Lǽden-lic, adj.
Entry preview:

Latin Nú hæfst þú mé ofte gebedon ꝥ ic þé út árehte mid Lǽdenlicre sprǽce þæs eadigestan Nicholaes gebyrdtída, Nap. 40

scindel

(n.)
Grammar
scindel, es; m.
Entry preview:

A shingle Ut reddat iusticiam aecclesiae, id est, .i. cyricsceat, et .v. scindlas, et .i. bord, C. D. vi. 33, 1

togian

(v.)
Grammar
togian, p. ode

To tug,drag,pull

Entry preview:

To tug, drag, pull Ða Godes wiðerwinnan ða fǽmnan genámon, út of ðære byrig ungerǽdelíce hí togoden. Homl. Ass. 178, 308

Linked entry: togung

a-nýdan

(v.)
Grammar
a-nýdan, p. -nýdde; pp. -nýded, pl. -nýdede = -nýdde [a from, nýdan to compel] .

to repelthrust or beat backkeep fromrestrainconstrainforcerepellereextorquereto expelto drive outexpelleredepellereexigere

Entry preview:

to repel, thrust or beat back, keep from, restrain, constrain, force; repellere, extorquere Hí fram his mágum ǽr mid unrihte anýdde wǽron they had formerly been unjustly forced from his kinsmen, Chr. 823; Th. 111, 34. with út to expel, to drive out;

Linked entry: a-nídan

íg-land

Entry preview:

Add: iég-land, í-land Án íglond ligð út on gársecg . . . þeáh nú ánra hwá wealde þæs íglandes, Met. 16, 12-17. On þám iéglande þe Sicilia hátte, Bt. 15; F. 48, 20. On án íglond út on Wendelsǽ, Bt. 38, l ; F. 194, ll. Oþ þæt íland þe wé hátað Thyle, 29

on-hróp

Entry preview:

Add Hé mid gemálicum bénum befealh þám hálgan were, ꝥ him wǽre álýfed út tó farenne. Se fæder wearð geswenced mid gedréfednysse his swíðlican onhrópes cum . . . importunis precibus lit relaxaretur immoneret, pater nimietatis cjtis taedio affectus, Gr

æppel-fealu

(n.; adj.)
Grammar
æppel-fealu, g. m. n. -fealuwes; adj.

Apple-fallowapple or reddish yellowflavus ut pomum

Entry preview:

Apple-fallow, apple or reddish yellow; flavus ut pomum Mearas æppelfealuwe bay steeds, lit. apple-coloured steeds, Beo. Th. 4336; B. 2165