pæþ
Entry preview:
Dip. Kmbl. iii. 175, 36-176, 6. In the Northern Gospels pæþ is an alternative gloss with dene :-- Pæþ ł ðene uallis, Lk. Skt. Lind. Rush. 3, 5 : chaos, 16, 26
Linked entry: paþ
Wintan-ceaster
Winchester
Entry preview:
Dip. Kmbl. vi. 207. 6
Linked entries: Wænte Win-ceaster
stig-weard
Entry preview:
Dip. B. iii. 75, 34.] Stíward economus, Wrt. Voc. i. 28, 13. Stíweard discoforus, discifer, ii. 140, 74. Ðat lond ðat Godríc míne stíward haueþ. . . Ælfwý mín stíward . . . Ælfnóð mín stíward, Cod. Dip. Kmbl. iv. 268, 28-31.
Linked entry: stí-weard
middel
The middle ⬩ centre
Entry preview:
Is ðis eálond geseted ongeán midle Súþ-Seaxna ( contra medium Australium Saxonum ), Bd. 4, 16; S. 585, 1. Intó ðam middelan (intó middan, other MS:) ðere stréte, Cod. Dip. Kmbl. iii. 385, 9.
Linked entry: midlest
nama
a name ⬩ a noun
Entry preview:
Dip. Kmbl. ii. 383, 24. Wæs ðam hæftméce Hrunting nama, Beo. Th. 2919; B. 1457. Ðære (eá) is Geon noma, Cd. Th. 15, 9; Gen. 230. Ego hoc feci, ic dyde ðis, ðon stent se ic on ðínes naman stede, Ælfc. Gr. 5; Som. 3, 33. Naman titulo, Hpt.
ende-dæg
Entry preview:
Heó becóm tó hire ændedæge (ende-, v. l.) ad diem pervenit extremum, Gr. D. 286, 17. Þrím dagum ǽr his endedæge, Shrn. 134, 19. Hé þǽr wunode oþ his endedæg (to his dying day), Chr. 688; P. 41, 6.
MǼD
MEAD ⬩ meadow
Entry preview:
Dipl. Kmbl. ii. 3, 34. Norþrihte on mǽre mǽde westewearde, iii. 416, 18. Of ðere ealdan díc ðæt on wylihte mǽdwan; of wylihte mǽdwan, 235, 16. On rýdmǽdwan ufewarde, 378, 14. Eahta æceras mǽdwa . . . xii æceras mǽdwa, 4, 12-13. Mǽda prata, Hpt.
BÉN
A praying ⬩ prayer ⬩ petition ⬩ an entreaty ⬩ a deprecation ⬩ supplication ⬩ demand ⬩ bone ⬩ BOON ⬩ ⬩ deprecatio ⬩ oratio ⬩ preces ⬩ postulatio
Entry preview:
Ðín bén-ys gehýred exaudita est deprecatio tua Lk. Bos. 1, 13. Ic underféng ðíne béne suscepi preces tuas Gen. 19, 21. Hí heom ðæra béna forwyrdnon they gave to them a denial of their requests Ors. 2, 2; Bos. 40, 34.
Linked entry: ge-bén
ge-leoran
Entry preview:
and add: of persons, to pass away from this life, die Ne gelióreð ( transibit ) cneóreso ðiós oð ðæt alle ðás geworðe, Mk. L. R. 13, 30. Gelióreð praeteribit, Lk. L. R. 21, 32. Geliórade obiit, Lk. p. 2, 4.
a-delfan
To dig ⬩ delve ⬩ fodere ⬩ effodere
Entry preview:
To dig, delve: fodere, effodere Cleopatra hét adelfan hyre byrigenne Cleopatra ordered her burying place to be dug, Ors. 5, 13; Bos. 113, 22. Seáþ adealf lacum effodit. Ps.
a-hreósan
To rush ⬩ fall ⬩ fall down ⬩ irruere ⬩ mere ⬩ corruere ⬩ decidere
Entry preview:
On Godes naman ahreóse ðís tempel in God's name let this temple fall down. Homl. Th. i. 72, 2, 5. He ahreás he fell, Homl. Th. i. 192, 20
for-gýmeleásian
To neglect entirely ⬩ omnīno neglĭgĕre
Entry preview:
Swylc geréfa swylc ðis forgýmeleásie such reeve as may neglect this, L. Ath. iv. 1; Th. i. 222, 2. Forgýmeleásod beón neglectus esse, neglĭgi, R. Ben. 36
Linked entries: for-gémeleásian for-giémeleásian for-gímeleásian
fremsumnes
Kindness ⬩ benefit ⬩ benignity ⬩ liberality ⬩ benignĭtas ⬩ bĕnĕfĭcium
Entry preview:
Ðú geáres hring mid gyfe bletsast, and ðíne fremsumnesse wylt folcum dǽlan bĕnĕ-dīces cŏrōnce anni benignĭtātis tuæ. Ps. Th. 64, 12. Be ðám godcundum fremsumnessum de bĕnĕfĭciis dīvīnis, Bd. 4, 24; S. 598, 17
fyrn-geweorc
An ancient work ⬩ priscum vel jam diu perfectum ŏpus
Entry preview:
An ancient work; priscum vel jam diu perfectum ŏpus Ǽr ðon endige fród fyrngeweorc before his wise ancient work shall end, Exon. 57 a; Th. 203, 14; Ph. 48: 57 a; Th. 204, 9; Ph. 95: Andr. Kmbl. 1473; An. 738.
lætemest
Last
Entry preview:
Last In ðæm lætemestan dæge in novissimo die, Jn. Skt. Rush. 6, 44: 39, 40. Stówe ða lætemestu novissimum locum, Lk. Skt. Rush. 14, 9, 10.
Linked entry: lætmest
til
Entry preview:
Th. 420, 12; Rä. 40, 2. goodness, kindness, v. til, III Me on ðínum tile gelǽr ðæt ic teala cunne ðín sóðfæst weorc healdan in bonitate tua doce me justificationes tuas, Ps. Th. 118, 68
twicen
Entry preview:
Dip. Kmbl. iii. 77, 4. On ða smalan twichenan; and swá andlang twichenan, 240, 20. Tó ðere twichenen ; of ðere twichene, 201, 27
wan-spédig
Entry preview:
Ðín wanspédiga mǽg attenuatus frater tuus, Lev. 25, 25. Ðás læssan lác, ðe wǽron wannspédigra manna lác. Homl. Th. i. 140, 6. Uton dón þearfum and wannspédigum sume híððe úre góda, ii. 100, 35. Se gýtsere berýpð ða wannspédigan, i. 66, 11
wrǽþu
Wrath ⬩ anger
Entry preview:
Wrath, anger Wrǽðo ðín ira tua. Rtl. 11, 1. Hí wǽran intinga ðare wrǽðe ðe wæs betwyx him and ðan cinge, Chr. 1051; Erl. 182, 28. Hæfþ eal folc micele wrǽþe æt Gode þurh his ǽnne gilt, þe hé nolde healdan ða þincg. Wulfst. 174, 27.
Linked entry: wrǽþ