Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mearc-stede

(n.)
Grammar
mearc-stede, es; m.

Desolateborder-land

Entry preview:

Desolate, border-land Saga mé from ðam lande ðǽr nǽnig fira ne mæg fótum gestæppan ... Hé on ðam felde geslóg xxv dracena,.. forðan ðás foldan ne mæg fira ǽnig, ðone mearcstede, mon gesécan, fugol gefleógan, ne ðon má foldan neát, Salm.

Sumer-sǽte

(n.)
Grammar
Sumer-sǽte, -sǽtan; pl.
Entry preview:

The people or district of Somerset Sumursǽtna se dǽl se ðǽr niéhst wæs ... Sumorsǽte alle and Wilsǽtan, Chr. 878; Erl. 80, 6-10. Mid Sumursǽtum, 845; Erl. 66, 21. On Dorsǽtum and on Sumærsǽton (Sumersǽtum, MS. C.), 1015; Erl. 152, 12.

a-metan

(v.)
Grammar
a-metan, to paint, l. á-métan,
Entry preview:

and add Wæs ðǽr án myrige dún mid wyrtum ámét ( mons laetus, uariis herbarum floribus depictis, Bd. 1, 7), Hml. S. 19, 108. Seó heofon is mid steorrum ámétt (-mét, v. l. ), Lch. iii. 232, 21: Angl. viii. 310, 1.

Linked entry: on-métan

gránung

Entry preview:

Nis ðǽr ádles gránung, ac þǽr is geogoð bútan ylde, 142, 27. Gránung and murnung and sworetung, Verc. Först. 121, 18. Ic swince on mínre gránunge ( gemitu ), Ps. Th. 6, 5. Add

ge-scendan

Entry preview:

Ðý lǽs his sprǽc gescynde (-scende, v.l.) ðá ánmódnesse ðára ðe ðǽrtó hlystað ne ejus eloquio audientium unitas confundatur, 93, 25.

dylsta

(n.)
Grammar
dylsta, pl. dylstan

Matter, corruption, mucustabum, mucus

Entry preview:

Ðǽr dylstan on synd whereon the mucus is, 1, 31; Lchdm. ii. 72, 20

þreó-tíne

(n.; num.; adj.)

thirteen

Entry preview:

Ðǽr syndon betweónan ðám twám mynstrum ðreottýne míla ámetene, 4, 23; S. 596, 26. Þreótiénum terdenis, Wrt. Voc. ii. 82, 38

métan

(v.)
Grammar
métan, to meet.
Entry preview:

Mid þǽm ðú geearnode Godes irre, ðǽr ( if) ðá gódan weorc ǽr nǽren ( had not been) on ðé métte ( inventa ), Past. 355, 5. Add

hám-weorud

(n.)
Grammar
hám-weorud, es; n.

The body of people connected with a 'ham;'vicani

Entry preview:

The body of people connected with a 'ham;' vicani Ðá com hé tó sumum húse on ǽfentíd and eode on ðæt hús ðǽr ðæt hámweorud eall tó symble gesomnod wæs pervenit ad vicum quendam vespere intravitque in domum in qua vicani cænantes epulabantur, Bd. 3, 10

húsel-láf

(n.)
Grammar
húsel-láf, e; f.
Entry preview:

Gange se preóst tó ðam weofode mid ðære húselláfe ðe hé hálgode on Ðunresdæg housel must not be hallowed on Good Friday ... Let the priest go to the altar with what remains of the housel that he hallowed on Thursday, L. Ælfc. C. 36; Th. ii. 358, 22

irsigend-líc

(adj.)
Grammar
irsigend-líc, adj.
Entry preview:

Capable of anger Úþwytan secgaþ ðæt ðære sáwle gecynd is þrýfeald. Án dǽl is on hire gewylnigendlíc óðer yrsigendlíc þrydde gesceádwíslíc philosophers say that the nature of the soul is threefold.

læt-byrd

(n.)
Grammar
læt-byrd, e; f.
Entry preview:

A lateor slow birth Se wífman se hire cild áfédan ne mæg gange tó gewitenes mannes birgenne ... and cweþe ðás word ðis mé tó bóte ðære láþan lætbyrde let the woman who cannot nourish her [unborn] child go to the grave of a dead man ... and say these

Linked entry: lam-byrd

missenlíc-ness

(n.)
Grammar
missenlíc-ness, e; f.

Varietydiversity

Entry preview:

Ðeós wyrt is gecweden iris illyrica of ðære missenlícnysse (variegated character ) hyre blóstmena, for ðý ðe is geþuht ðæt heó ðone heofonlícan bogan mid hyre bleó geefenlǽce, Herb. 158, 1; Lchdm. i. 284, 14. Missenlícnesse varietatibus, Ps. Spl.

nigoþa

(num.; adj.)

ninth

Entry preview:

Fram ðære sixtan tíde óþ ða nigoþan tíde. Ymbe ða nigoþan tíd clypode se Hǽlend, 27, 45. 46. Ðý nigeþan dæge, Bd. 5, 23; S. 645, 9. Nigend half eight and a half, Cod. Dip. Kmbl. iv. 194, 11. Nigende, vi. 203, 15. Nióþa, Mt. Kmbl. p. 3, 16 : 11, 8

bisceop-þénung

(n.)
Grammar
bisceop-þénung, e; f.

The duty or office of a bishopepiscopi officium

Entry preview:

Féng Eádulf to ðære bisceopþénunge Eadulf succeeded to the bishop's office, 5, 23; S. 645, 19

ge-derian

(v.)
Grammar
ge-derian, p. ode, ede; pp. od, ed

To injurehurtlædĕre

Entry preview:

To injure, hurt; lædĕre Ðyssum wordum ðá gecwedenum, hine sóna se wind onwearp fram ðære byrig, and dráf ðæt fýr on ða ðe hit ǽr onbærndon, swá ðæt hí sume mid ðam fýre gederede wǽron quo dicto, stătim mūtāti ab urbe venti, in eos qui aecendĕrant flammārum

ge-défelíce

(adv.)
Grammar
ge-défelíce, adv.

Becominglyfillydecentlyproperlydĕcenteropportūne

Entry preview:

Becomingly, filly, decently, properly; dĕcenter, opportūne Sóna ðæs ðe gehálgod wæs, ða dyde mon his líchoman in, and on ðære cyricean norþ-portice gedéfelíce wæs bebyriged mox vēro ut dedĭcāta est, intro inlātum, et in portĭcu illīus aquĭlōnālis dĕcenter

ge-mǽðian

(v.)
Grammar
ge-mǽðian, -mǽðegian, -mǽðrian, -méðrian; p. ode; pp. od

To honour, bestow something with honour upon onehŏnōrāre, bĕnigne conferre

Entry preview:

For ðære micclan mǽrþe ðe he hine gemǽðegode for the great glory which he honourably bestowed upon him, Ælfc. T. 4, 11

Linked entry: ge-méðrian

Streónes-halh

(n.)
Entry preview:

Whitby On ðære stówe seó is gecweden Streónes-halh, Bd. 3, 24; S. 557, 2: 4, 23; S. 592, 37. Hild abbodesse on Streónesheale, Chr. 680; Erl. 40, 13. Tymbrend ðæs mynstres ðe ys nemned Steórneshealh, Shrn. 148, 40.

stán-brycg

(n.)
Grammar
stán-brycg, e; f.
Entry preview:

Andlang burnan óð hit cymþ ðér Blíðe út scýt; ðæt andlang Blíðan óð ða stánbriccge; ðæt eást of ðære bricgge, 421, 34. Ðis sint ða landgemǽre ... Ǽrest on stánbriccge; of stánbriccge eást onlang Temese, v. 395, 29-31. Stánbricge(?)