Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mann-myrþra

(n.)
Grammar
mann-myrþra, an; m.
Entry preview:

A homicide, murderer Þá wíf þe dód áwegáworpnesse heora bearna . . . sýn hý geteald to manmyrðrum habeantur pro homicidis, Ll. Th. ii. 154, 36

Linked entry: myrþra

nǽder-fáh

(adj.)
Grammar
nǽder-fáh, adj.
Entry preview:

Hé wæs on dracan heówe and eall hé wæs nǽdderfáh, Hml. A. 175, 183

un-æþelness

Entry preview:

For 'Dial. 2, 23' substitute Seó aeþelnes heora gebyrda gegearwað þæs módes unæþelnesse solet nobilitas generis parare ignobilitatem mentis, Gr. D. 151, 24

berbéna

(n.)
Grammar
berbéna, æ; f. Latin : berbéne, an; f.

Vervainverbēna

Entry preview:

Ðeós wyrt, ðe man περιστερεών, and óðrum naman berbénam, nemneþ, heó ys culfron swíðe híwcúþ. Vervain. This plant, which they call vervain, and by another name verbena, in colour is very like to doves, Herb. 67, 1; Lchdm. i. 170, 11-14.

CÆRSE

(n.)
Grammar
CÆRSE, cerse, an; f. CRESS, watercress; nasturtium, cardămum = κάρδαμον
Entry preview:

Ðeós wyrt, cærse, ne biþ sáwen, ac heó of hyre sylfne cenned biþ on wyllon and on brócen this herb, cress, is not sown, but it is propagated of itself in wells and in brooks, i. 116, 15

Linked entries: cesena cerse cresse

frymetling

(n.)
Grammar
frymetling, e; f. [frum original, first, primitive]

A younglingyoung cowjŭvenca

Entry preview:

A youngling, young cow; jŭvenca Cúhyrde gebýreþ ðæt he hæbbe ealdre cú meolc, vii niht syððan heó nige cealfod hæfþ, and frymetlinge býstinge xiv niht it belongs to a cowherd that he have the milk of an old cow, seven nights after she has newly calved

líðig

(adj.)
Grammar
líðig, adj.

Lithepliantsuppleflexiblesoftyielding

Entry preview:

Lithe, pliant, supple, flexible, soft, yielding Heó biþ líðig swá cláþ ongeán deófles láre it [a man's heart] is pliant as cloth to the devil's teaching, Wulfst. 234, 22. Ðá gelǽhte Petrus hire líðian [líðigan, MSS. U.

Linked entries: líðe líðeg

missenlíc-ness

(n.)
Grammar
missenlíc-ness, e; f.

Varietydiversity

Entry preview:

Ðeós wyrt is gecweden iris illyrica of ðære missenlícnysse (variegated character ) hyre blóstmena, for ðý ðe is geþuht ðæt heó ðone heofonlícan bogan mid hyre bleó geefenlǽce, Herb. 158, 1; Lchdm. i. 284, 14. Missenlícnesse varietatibus, Ps. Spl.

of-wundrod

(n.; adj.; part.)
Entry preview:

Seó cwén wæs tó ðan swíðe ofwundrod, ðæt heó næfde furþor nǽnne gást, Homl. Th. ii. 584, 18. Maria and Ioseph wǽron ofwundrode ðæra worda, i. 144, 15. [Wurþen men swíðe ofwundred and ofdréd, Chr. 1135; Erl. 261, I.]

ge-dégan

(v.)
Grammar
ge-dégan, ge-dégean

to pass throughescapepertransīre

Entry preview:

to pass through, escape; pertransīre Oft úre sáwl swýðe frécne hlimman gedégde hlúdes wæteres; wéne ic forðon ðæt heó wel mǽge ðæt swýðre mægen sáwel usser wæteres wénan ðæs wel gedégean torrentem pertransivit anima nostra; forsitan pertransisset anima

un-besmiten

(adj.)
Grammar
un-besmiten, adj.

Undefiledunpollutedunsulliedpure

Entry preview:

Gif heó unbesmiten ( impolluta ) tó him cyrre, L. Ecg. Addit. 12; Th. ii. 234, 6: Nar. 41, 11. Ðæs unbesmitenan líchaman úres Drihtnes, Homl. Skt. ii. 23 b, 113: Blickl. Homl. 155, 32: 3, 15: Homl. Skt. i. 4, 69: 23 b, 503.

Linked entry: be-smítan

un-gesǽligness

(n.)
Grammar
un-gesǽligness, e; f.

Unhappinesscalamitymisery

Entry preview:

Wæs se dóm oncyrred Euan ungesǽlignesse, ðæt heó cende on sáre and on unrótnesse, Blickl. Homl. 3, 8. Hé ða ðeóde fram langre wónesse and ungesǽlignysse ( infelicitate ) álýsde, Bd. 2, 15; S. 519, 10

Linked entry: ge-sǽlignes

wíd-síþ

(n.)
Grammar
wíd-síþ, es; m.
Entry preview:

A far journey, long travel Módor ne rǽdaþ, ðonne heó magan cenneþ, hú him weorðe geond woruld wídsíð sceapen, Salm. Kmbl. 744; Sal. 371. Wérig winneþ, wídsíð onginneþ, Exon.

cugele

Entry preview:

Heó hire heáfod behylede mid hire cúlan, Hml. S. 33, 237: Angl. xiii. 443, 1115. Ofer þá cúlan super cucullam, 1116. Sýn on hrægelhúse gehealden cugelan (cúlan, v. l. ), R. Ben. 91, 11. Add

dráf

Grammar
dráf, drǽf.
Entry preview:

Hét se hálga wer þæt seó cú gewende tó þǽre heorde, and heó swá bilewite swá scép beáh tó þǽre drǽfe, Hml. S. 31, 1055. Se geneát sceal láde lǽdan, dráfe drífan, C. D. iii. 450, 33. Sum fearhrýþer þæs óþræs' ceápes geférscipe oferhogode . . .

efen-þrowian

(v.)
Entry preview:

Qngan heó emþrowian his staþolfæstnesse, Hml. S. 23 b, 243. Eallum monnum efnðrowiende on hiora earfoðum singulis compassione proximus, Past. 97, 20, 23. Bið hé ús efenþrowiende and miltsiende, Bl. H. 19, 30.

friþiend

(n.)
Grammar
friþiend, friþigend, es; m.
Entry preview:

Uton lufian úre cyrican, for ðám heó bið úre friðiend and werigend wið þæt micele fýr on dómes dæg, Wlfst. 239, 7. v. ge-friþi(g)end

fræfel-líce

(adv.)
Entry preview:

Frefelíce hiene gesóhte seó cwén mid þrím hund wífmonna tó þon þæt heó woldon wið Alexander ... bearna striénan regina, excitata suscipiendae ab eo subolis gratia, cum trecentis mulieribus procax invenit. Ors. 3, 9; S. 130, 9

ge-leáflic

Entry preview:

Heó is swáðeáh eall full geleáflic, búton ðám ánum þe Augustinus wiðsæcd, ii. 520, 11-19. catholic Þæs geleáflican geleáfan catholice fidei, Wrt. Voc. ii. 129, 56

hopp-scýte

(n.)
Grammar
hopp-scýte, a coverlet (?).
Entry preview:

Substitute: <b>hop-scíte, hopp-scýte</b> a bed-curtain, and add Heó (Judith) nam ꝥ heáfod and his hopscýtan abstulit conopeum eius (cf. An. Ox. 7, 365 where conopeum, occurring in the story of Judith, is glossed by wáhreft.