ferþ-gewit
Mental wit ⬩ understanding ⬩ mentis intellectus
Entry preview:
Mental wit, understanding; mentis intellectus Ðeáh hí ferþgewit ǽnig ne cúðen though they knew not any mental wit, Exon. 25 a; Th. 73, 4; Cri. 1184
Linked entry: ferhþ-gewit
mynet-cípa
A money-dealer
Entry preview:
A money-dealer Se ðe him sylfum teolaþ on Godes gelaþunge, and ne caraþ ymbe Cristes teolunge, se biþ mynetcýpa getalod, Homl. Th. i. 412, 16
earfoþ-sǽlig
Unblessed ⬩ infēlix
Entry preview:
Unblessed; infēlix Ne biþ ǽnig ðæsearfoþsǽlig mon on moldan there is not any man on earth so unblessed, Exon. 78 b; Th. 294, 1; Crä. 8
Linked entry: sǽlig
full-þungenness
Entry preview:
perfection, completeness, full capacity Þurh yrre ne mæg nán mann habban fullþungennesse hys geþeahtes homo sui animi impotens erit, faciens quae non convenit, Verc. Först. 144
Linked entry: þungenness
ge-irman
To afflict ⬩ afflīgĕre
Entry preview:
To afflict; afflīgĕre Ðæt hie elles ne síen geirmed that they be not altogether afflicted, Past. 28, 1; Swt. 189, 16; Hat. MS. 36 b, 5
gémnis
Care, anxiety ⬩ cura
Entry preview:
Care, anxiety; cura Ne is ðé gémnise non est tibi curæ, Lk. Skt. Lind. 10, 40: 34: Mt. Kmbl. Lind 9, 12. Gémnisse sollicitudo, 13, 22
geóguþ-líc
Youthlike, youthful ⬩ jŭvānīlis
Entry preview:
Youthlike, youthful; jŭvānīlis Ic ne wæs mín mód fullfremedlíce bewerigende ðám geóguþlícum unalýfednessum non anĭmum perfecte a jŭvĕnĭlĭbus cohĭbens inlĕcebris, Bd. 5, 6; S. 618, 39
stílen
Entry preview:
Ne mihte ic of ðære heortan heardne áðringan stýlenne stán, 1009 ; Sal. 506
Linked entry: stýlen
tender
Entry preview:
Ðæt ne gehigeleás[t] méte tender ut non scurilitas inveniat fomitem, R. Ben. Interl. 75, 17
Linked entry: tynder
un-þæslícness
Unseemliness ⬩ impropriety
Entry preview:
Unseemliness, impropriety Menn dæftaþ heora hús, gif hí sumne freónd onfón willaþ tó him, ðæt nán unðæslícnys him ne ðurfe derian, Homl. Th. ii. 316, 8
Linked entry: þæslícness
wan-ǽht
Entry preview:
Scant possession Náh ic fela goldes . . . ic mé sylf ne mæg fore mínum wonǽhtum willan ádreógan, Exon. Th. 458, 19 ; Hy. 4, 103. Cf. wan-spéd
yfes-drype
Entry preview:
Eaves-drip Ðǽr ne gebyreþ an ðam lande an folcæs folcryht tó léfænnæ rúmæs bútan twígen fýt tó yfæsdrype, Chart. Erl. 141, 16, where see note
Linked entries: efes-drypa drype
earfoþ-wilde
Entry preview:
Hard to subdue His foregengan þe wǽron . . . on ǽnegum gewinne earfoþwylde nǽfre þisne andweald on swá micelre sibbe smyltnesse gehealdan ne mihton, Lch. iii. 436, 12
Linked entry: -wilde
ele-treów
Entry preview:
Ne ætýwde ǽnig wæstm on þám eletreówum fructus in oleis nullus appareret, Gr. D. 50, 11. Treówcynn eletreówum gelíce arbores similes oliuae, Nar. 36, 31. Add
mynster-gang
Entry preview:
Heálice gegaderunga ne mót mon gesceádan bútan bégea geðafunga. Heora ǽgðer mót ódrum lýfan mynstergang ( licentiam dare in monasterium ire ), LI. Th. ii. 152, 4. Add
ofer-wealdan
Entry preview:
to rule over, control Ne lǽte hé nǽfre his hýrmen hyne oferwealdan, Angl. ix. 260, 27. Cf. wealdan; <b>III d.</b>
óht
Entry preview:
Hí ne dorston ofer ꝥ geþrýstlǽcan ꝥ hí óhte gréttan þá hálgan stówe rihtgeleáffullra manna nequaquam ulterius praesumserunt catholica loca temerare, Gr. D. 235, 6. Add
swǽs
Entry preview:
Add ꝥ wé ne beón beswicene þurh ðá swǽsan lustas þe of oferflówednysse eallum þám becumað þe búton wærscipe heora woruld ádreógað, Hml. S. 11, 359
færeld
Entry preview:
Ne mæg hé begýman his lyma færeldes membra deliberare non potest, Chrd. 75, 4. Mid heora bilwitton gyrlan and færelde simplici habitu incessuque, 77, 3. Add
reónung
Whispering, muttering
Entry preview:
;Whispering, muttering; Nánes mannes stefn oððe reónung gehýred ne sý, bútan ðæs rǽderes ánes ;nullius musitatio uel vox audiatur nisi solius legentis,; R. Ben. 62, 14