Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-méde

(n.)
Entry preview:

(used sometimes with singular meaning) ge-médu ; n.

forhtian

(v.)
Grammar
forhtian, frohtian.

To fear

Entry preview:

Forohtandum ðegnum pauentibus discipulis, Jn. p. 4, 16. with the occasion of fear given with a preposition: Ic ne forhtige for ðínum gebeóte, Hml. S. 14, 101. Þæt hé forhtige for synnum, Wlfst. 179, 15.

nǽp

(n.)
Grammar
nǽp, es; m.

Turniprape

Entry preview:

Healde hine wið nǽpas, and wið ða þing ðe windigne ǽþm on men wyrcen, ii. 214, 3

tǽlende

(v.; adj.; part.)
Grammar
tǽlende, adj.

prone to blame, censoriousslanderous, backbiting

Entry preview:

Uton beorgan ús wið tǽlnysse and wið twysprǽcnysse caveamus nobis a vituperatione et a biloquio, L. Ecg. P. iv. 66; Th. ii. 226, 31. slanderous, backbiting Ða aefstigan men and ða tǽlendan, Blickl. Homl. 65, 10

orne

(adj.)
Entry preview:

Not mean, excessive. of amount Wið ornum útgange, and wið þon þe mon gemígan ne mæge, Lch. iii. 70, 25. of quality or character, not in due measure, harmful (?)

gál-scipe

Entry preview:

Scyldað eów wið gálscypas and swíðe georne wið ǽwbrecas, Wlfst. 40, 12. Add

æfstig

(adj.)
Grammar
æfstig, adj.

Enviousemulousæmulus

Entry preview:

Envious, emulous; æmulus Æfstig wið óðra manna yflu æmulus contra aliena vitia, Past. 13, 2 ; MS. Hat. 17 a, 11

drisn

(n.)
Grammar
drisn, e; f?

A wig, false haircapillāmentum, galerĭcŭlum

Entry preview:

A wig, false hair; capillāmentum, galerĭcŭlum Rupe vel drisne capillāmenta, Ælfc. Gl. 35; Som. 62, 96; Wrt. Voc. 28, 73

Linked entry: drysn

sundor-mǽd

(n.)
Grammar
sundor-mǽd, f.
Entry preview:

-Seó méd ðe ðártó gebyreþ wið Hummingtún seó his sunderméd, Cod. Dip. Kmbl. v. 354, 30

un-freóndlíce

(adv.)
Grammar
un-freóndlíce, adv.

In an unfriendly manner

Entry preview:

In an unfriendly manner Wé ðé freóndlíce wíc getǽhton, ðú ús leánest nú unfreóndlíce, Cd. Th. 162, 30; Gen. 2689

un-hírsumlíce

(adv.)
Grammar
un-hírsumlíce, adv.

Disobediently

Entry preview:

Disobediently Ic ne dyde árleáslíce ne unhýrsumlíce wið mínne Drihten nec impie gessi a Deo meo, Ps. Th. 17, 21

Linked entry: hírsumlíce

ge-berst

(n.)
Grammar
ge-berst, es; n.
Entry preview:

Wið ómena geberste, Lch. iii. 42, 29. Add

rýne-mann

(n.)
Grammar
rýne-mann, es; m.
Entry preview:

One skilled in explaining mysteries Ða clamme ðe ða rǽdellan wið rýnemenn heóld, Exon. Th. 429, 32; Rä. 43, 13

wæter-ádl

(n.)
Grammar
wæter-ádl, e; f.

Dropsy

Entry preview:

Wið wæterádle . . . seó wæterádl út áflóweþ, 364, 19-20, 11

Linked entry: wæter-seócness

copenere

(n.)
Grammar
copenere, es; m.

A loveramator

Entry preview:

A lover; amator Ðú eart forlegen wið manigne copenere tu fornicata es cum amatori multo Past. 52, 3; Hat. MS

be-drúgian

(v.)
Grammar
be-drúgian, p. ode

To dry up

Entry preview:

To dry up Meng wið ele, smyre, and þonne ꝥ bedrúgud sý, eft þú hit geníwa, Lch. i. 336, 4

Linked entry: drugian

up-lendisc

(adj.)
Grammar
up-lendisc, adj.

Uplandishcountry (as opposed to town)ruralrustic

Entry preview:

Ic hit gehýrde secgan, ðæt ðás uplendiscan wíf wyllaþ oft drincan, Engl. Stud. viii. 62, 12. Wé witon ðæt ðás þing þincaþ clericum and uplendiscum preóstum genóh mænigfealde, Anglia viii. 321, 25

Linked entry: uppe-land

for-lǽtan

(v.)
Grammar
for-lǽtan, ic -lǽte, ðú -lǽtest, -lǽtst, he -lǽteþ, -léteþ, pl. -lǽtaþ; p. -lét, -leórt, -leót, pl. -léton; pp. -lǽten [for, lǽtan].

to let gopermitsufferpermittĕreto relinquishforsakeomitneglectrelinquĕreomittĕreprætĕrīre

Entry preview:

leave father and mother, and join himself to his wife, Gen. 2, 24

Linked entries: for-lǽting for-lǽtnes

rǽd-líc

(adj.)
Grammar
rǽd-líc, adj.
Entry preview:

Tó smeágenne wið his witan hwet heom eallum rǽdlícost þúhte, Chr. 1006; Erl. 141, 4

geþing-sceat

Entry preview:

Ðæt is se médsceat wið his sáule 'non dabit Deo propitiationem suam, nec pretium redemtionis animae suae.' Pretium redemtionis dare est, Past. 339, 10