ge-bícnend
Entry preview:
Gebícnigend, Germ. 393, 51. Spǽc ídel ídeles ingehýdes gebícnigend ys sermo uanus uanae conscientiae index est, Scint. . 104, 2
Linked entry: bícnend
ge-crimman
Entry preview:
Ger. ka-chrumman refertim.] Cf. ge-crammian
Linked entries: ge-crumen crimman ge-trummen
ge-dón
To do ⬩ make ⬩ put ⬩ cause ⬩ effect ⬩ reach a place ⬩ facere
Entry preview:
Fóron ðæt hie gedydon innan Sæferne múðan they went so as to get within the mouth of the Severn, Chr. 918; Erl. 102, 24
ge-seccan
Entry preview:
or ge-feccan[?] Ides sceal dyrne cræfte hire freónd geseccan gif heó nelle on folce geþeán ðæt hí man beágum gebycge a woman must by secret art get herself a friend if she do not wish publicly to succeed in being bought with rings, Menol.
ge-wleccan
Entry preview:
Dele ge-wlecian, and add: pp. ge-wlæcced Genim beolonan seáw, gewlece, and þonne on eáre gedrýp, Lch. ii. 40, 13: 46, 30. Him mon on eáre drýpe gewlæccedne ele, 22, 8. Genim þás wyrte . . . on ele gewlæhte (-wlehte, v. l. ), i. 212, 5.
ge-girela
Entry preview:
Take here <b>ge-gerela</b> in Dict., and add: in a collective sense, apparel, clothing, raiment Of þám unmetta and þám ungemetlican gegerelan . . . onwæcnaþ sió wóde þrág þǽre wrǽnnesse, Bt. 37, 1; F. 186, 16.
Linked entry: ge-gerela
ge-tíme
Entry preview:
A yoke of oxen Ic bohte án getýme (getýmðe, v. l.) oxena jugum boum emi, Lk. 14, 19. 'Ic bohte fíf getýme oxena ...' Ðá fíf getýma getácniað ðá fíf andgitu ... Þás andgitu sind rihtlíce wiðmetene fíf getýmum oxena, Hml. Th. ii. 372, 23-24. Twégra getýmæna
ge-wild
Entry preview:
Þæt hié mehton ǽgðer ge þone cyning ge þá cuéne him tó gewildum gedón, 3, 11; S. 148, 9.
Corfes geat
Corfgate, Purbeck, Dorsetshire
Entry preview:
Corfgate, Purbeck, Dorsetshire Hér wæs Eádweard cyning ofslægen æt Corfes geate [Corfgeate, Th. 233, 2, col. 2] in this year [A. D. 979] king Edward was slain at Corfgate Chr. 979; Th. 232, 3, col. 2
ge-libban
Entry preview:
K. 16. to get by living, to live to do Hé cyng beón sceolde, gif hé hit gelifode he should have been king, if he had lived to do it, Chr. 1093; P. 228, 11. Fulne ende þínes lífes þú hæfst gelifd plenam etatis finem habes, Nar. 30, 11
Linked entries: ge-leofian ge-lifian
ge-myndgian
Entry preview:
Ge-myndged is memoratur, p. 3, 13.
ge-wrinclod
Entry preview:
Add: having an indented outline, serrated Gewrinclode serrata, Germ. 398, 217
ge-teóh
Entry preview:
Matter, material; pl. instruments, implements, utensils Se ðis leóht onwráh and ðæt torhte geteóh tillíce onwráh who this light displayed and the bright matter [the universe] revealed, Exon. 94 a; Th. 352, 32; Reim. 2. Sulh-geteógo ploughing implements
Linked entry: egeþ-getígu
ge-heald
Entry preview:
Take here <b>ge-hyldra</b> in Dict., and add Þæt him wíslicre and gehaldre ( tutius ) wǽre, Bd. 1, 23; Sch. 49, 4. Þæt him gehealdre (gehǽledre, v. l.) wǽre quia satius esset, 2, 5; Sch. 135, 10.
ge-bleoh
A colour ⬩ color
Entry preview:
A colour; color Mid swá wlitigum blóstmum hí oferstígaþ ealle eorþlíce gebleoh with such beautiful blossoms they excel all earthly colours, Homl. Th. ii. 464, 9
ge-mædla
Entry preview:
Substitute: <b>ge-mǽdla</b> fury, madness; vecordia
ge-smeáh
Entry preview:
Intrigue Ðǽr wearþ se cyng of France þurh gesmeáh gecyrred there the king of France was turned back by intrigue, Chr. 1094; Erl. 230, 23
ge-rǽdod
Entry preview:
Add: Falerato vel fictitio, i. ornato gerǽdod, ge-hyrste, Wrt. Voc. ii. 146, 71. Gerǽdedum falerato, An. Ox. 7. Geréde-gedum ( = gerédedum; this and the preceding one are glosses on Ald. 2, 32), 3, 4.
ge-sceot
Entry preview:
(l. ge-sceot)
ge-læht
Taken ⬩ captus ⬩ comprehensus
Entry preview:
Lamb. second 9, 2; pp. of ge-læccan