út-fær
A going out ⬩ egress ⬩ exit
Entry preview:
Ðæt wé symle ðone mǽran gylt forfleón þurh útfære ðæs læssan, Homl. Th. i. 484, 8. Ðeáh heó nán útfær ne gemét, 4 10, 10. On útfærum heora in egressibus suis, Ps. Lamb. 143, 13
lof-georn
Entry preview:
Add: in a good sense, eager to deserve praise, B. 3183 (in Dict. ). in a bad sense, ostentatious, boastful Se seofoða leahter is iactantia gecweden, ꝥ pound; is ýdel gylp; ꝥ is ðonne se man bið lof-georn and mid lícetunge færð, and déð for gylpe gif
ge-selen
Entry preview:
A gift, contribution, tribute Cunnende of gyld ðæs cǽseres geselenne temtantes de reddendo caesaris tribute, Mk. p. 5, I
á-barian
Entry preview:
Gylt ábarian delictum denudare, Scint. 195, 2. For ábaredum (ábored, in marg.) ob detectum, apertum, revelatum, Hpt. Gl. 474, 78. Ábarude retectos, Germ. 393, 64
hécen
A kid
Entry preview:
Assan oððe hécenu (printed netenu, Lch. iii. 198, 9) gesihð gylt ceápes hit getácnað asinos uel edos widerit, crimen negotii significant, Archiv cxxv. 48, 13. in place-names: On hécenes hangran, C. D. iv. 49, 11
þurh-smúgan
Entry preview:
Þe lǽs heora gylta áttru tó manige þurh-smúgon ne per plures eorum dira serpant contagia, Chrd, 62, 7. Add
gehæft-world
Entry preview:
A world of captivity or bondage, the world before redemption through Christ Eálá Maria, eall þeós gehæftworld bídeþ þínre geþafunga; for þon þe God þé hafaþ tó gísle on middangearde geseted, and Adames gylt þurh þé sceal beón geþingod . . . þurh þé sceal
ealo-gál
Ale-drunk ⬩ cervĭsia inebriātus
Entry preview:
Ale-drunk; cervĭsia inebriātus Ic gehýre ealogálra gylp I hear the boast of the ale-drunken, Cd. 109; Th. 145, 19; Gen. 2408
ge-deorfsum
Entry preview:
Ðis wæs swíðe gedyrfsum geár hér on lande þurh wæstma forwordenessa and þurh þá mænigfealde gyld, Chr. 1105; P. 240, 4. Add
hæbbed-ness
Entry preview:
, restraint Ꝥ wé ne gefremmon gylta ǽnigne, ac ꝥ þonne se dæg gewít sýn wé clǽne þurh líchaman úres hæbbednysse, Angl. viii. 320, 3
án-gild
Entry preview:
. ¶ án-gildes, -gilde seem used adverbially in the following :-- Gylde man þám teónde his ceápgyld ángyldes (-gildes, -geldes, v. ll. ], 268, 19. Gylde hé ángyldes ꝥ hé mid beléd wæs, 354, 15. Forgylde ꝥ yrfe ángylde, 236, 24.
heort-scræf
Entry preview:
The heart-cavern, the heart with its dark recesses Ne þǽr ówiht inne ne belífe on heortscræfe heánna gylta nec lateat quidquam culparum cordis in antro, Dóm. L. 39
under-fangennes
Entry preview:
Add: reception, v. under-fón; I Seó forestæppende underfangennys (seó ǽrre feormung, v.l.) nǽs ná bútan gylte praecedens illa susceplio sine culpa non fuit, Gr. D. 76, 22
ge-wriþing
Entry preview:
Binding Þænne hé unrihtlíce fǽrunga byþ gewriþen þæne gewríþincge his dóm of óþrum gylte geearnige cum iniuste forsitan ligatur, ipsam obligationis suę sententiam ex alia culpa mereatur, Scint. 202, 13
manigfeald-lic
Entry preview:
[Þurh mistlice and mænigfealdlice unriht and gyld, Chr. 1104 ; P. 239, 22.] Add: —
mán-áþ
Entry preview:
Manega men tellað tó lytlum gylte, ꝥ hí óðre men mid mánáðum beswicen, Hml. A. 147, 89-93. Add
hefig-tíme
heavy ⬩ weighty ⬩ of great importance ⬩ serious ⬩ grave ⬩ severe ⬩ serious ⬩ oppressive ⬩ annoying ⬩ troublesome ⬩ hard to bear ⬩ grievous ⬩ tedious
Entry preview:
Hit byþ swíðe hefigtýme gylt grave delictum est, 138, 26. For swǽrum and hefigtýmum (heálicum, R. Ben. I. 78, 8) gylte pro gravi culpa, 70, 3. Þurh swíðe hefigtýmne hunger þe þisne eard swíðe gedrehte, Chr. 1096; P. 233, 4.
hefe-líc
Weighty ⬩ heavy ⬩ grievous ⬩ serious ⬩ grave ⬩ tedious ⬩ wearisome
Entry preview:
For hefelícum gyltum pro gravibus peccatis, L. Ecg. P. i. 6; Th. ii. 174, 17.
sind
Entry preview:
Yfla ðara ðe ic gefremede nalæs feám sindon (cf. gylta ðara ðe ic gefreméde nales feám síðum. Elen. Kmbl. 1633 ; El. 818 ; also Andr. Kmbl. 1210 ; An. 605 : Hy. 4, 65), Exon. Th. 263, 24 ; Jul. 354
gnorn
Sorrowful ⬩ sad ⬩ dejected ⬩ complaining ⬩ mœstus
Entry preview:
Flugon forhtigende gylp wearþ gnornra they fled in terror, their boast became more sorrowful, Cd. 166; Th. 206, 19; Ex. 454