Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

burg-leóda

(n.)
Grammar
burg-leóda, an; m.
Entry preview:

A citizen, burgess Burhleódan municipes. Hpt. Gl. 517, 70. Cf. land-leódan; pl. under land-leód; m

freónd-leást

Entry preview:

Dele 'indigence.'

ge-leást

Entry preview:

Dele

ge-lenda

Entry preview:

Substitute: One rich in landed estates Gelenda, land*-*spédig locuples i. diues, An. Ox. 3154

Linked entry: -lenda

land-leóda

(n.)
Grammar
land-leóda, (?), an ; m.
Entry preview:

A native of a country Þǽre stówe landleódan incolae Gr. D. 97, 31. Heom cóm tógénes Eádgár cild . . . and ealle þá landleóden, Chr. 1068; P. 204, 16. Godwine betealde hine wið Eádward cyng his hláford and wið ealle landleódan, 1052 ; P. 183, 8

Linked entries: land-bygen land-leód

in-lenda

Entry preview:

Inlenda habitator, i. incola, An. Ox. 2434: accola, i. habitator, 3591. Ǽlc ðǽra manna ðe blód ytt sceal losian of his folce, beó hé inlenda beó hé ælðeódig ( homo quilibet de domo Israel et de advents qui peregrinaniur inter eos,. si comederit sanguinem

hyge-leást

Entry preview:

Add: hyge-líst. folly, buffoonery, extravagance ꝥ ne higeleást geméte (ge higeleás méte, MS.) tende ut non scurilitas inveniat fomitem, R. Ben. I. 75, 17. Hé ætbréde his líchaman . . . of sprǽce and of higeleáste ( de loquacitate, de scurilitate), 86

lár-leást

Entry preview:

Hí ná cunnan náþor þurh lárleáste ne lǽdan ne lǽran, Wlfst. 276, 6. Add

líf-leást

Entry preview:

Gif þás lác ne beóð bebrocene þurh Bel, beo hit úre lífleást (let us die), Shrn. 4, 5. Wé synd ealle beléwde tó úre lif-leáste traditi sumuss Add: —

mód-leást

Entry preview:

Add: despondency Se syxta unþeáw is ꝥ sé þe tó hláforde bið geset, ꝥ hé for módleáste ne mæge his mannum dón steóre, ac bið hin swá mihtleás on his módes strece, ꝥ hé his underþeóddan egesian ne dearr, O. E. Hml. i. 301, 5. Lǽcas cýddan þám fæder þæs

sunnan-leóma

Similar entry: leóma

sǽ-leoda

Similar entry: sǽ-lida

wæter-leást

(n.)
Grammar
wæter-leást, e; f.

Want of water

Entry preview:

Want of water Ðæt folc wearð geangsumod on móde for ðære wæterleáste, Homl. Ass. 108, 177

weg-leást

(n.)
Grammar
weg-leást, e; f.

Want of road

Entry preview:

Want of road Dwelian hé dyde hig on wegleáste and ná on wege errare fecit eos in invio et non in via, Ps. Spl. 106, 40

Linked entry: weg-lísu

hafe-leást

(n.)
Grammar
hafe-leást, e; f.

Want of means, indigence

Entry preview:

Want of means, indigence For haueléste from lack of means, Chr. 675; Erl. 38, 12

bryne-leóma

(n.)
Grammar
bryne-leóma, an; m.

a ray of light, beamA fire-beam, flameflamma

Entry preview:

[leóma a ray of light, beam] A fire-beam, flame; flamma Bryneleóma stód the flame stood, Beo. Th. 4616; B. 2313

hilde-leóma

(n.)
Grammar
hilde-leóma, an; m.

A hostile, warlike ray

Entry preview:

A hostile, warlike ray, Beo. Th. 2291; B. 1143 [a sword]: 5159; B. 2583

hláf-leást

(n.)
Grammar
hláf-leást, e; f.

Lack of bread

Entry preview:

Lack of bread For ðære hláfleáste ða eorþan ǽton for lack of bread they ate the earth, St. And. 34, 20

cear-leást

freedom from care, security, carelessness.

Entry preview:

freedom from care, security, carelessness

freónd-leást

(n.)
Grammar
freónd-leást, e; f.

Want of friendsindigenceamīcōrum inŏpiaindĭgentia

Entry preview:

Want of friends, indigence; amīcōrum inŏpia, indĭgentia þurh freóndleáste through want of friends, L. C. S. 35; Th. i. 396, 23