ofer-hygdig
Entry preview:
Utan wé beón gemyndige ússa sáwla þearfe, and forlǽton wé morþor and mán and oferhýdyg and æfeste, Verc. Först. 93, 15. Add
wæl-bend
A deadly, mortal band
Entry preview:
A deadly, mortal band Wǽlbende handgewriþene deathband hand-twisted (i.e. death at a person's hands), Beo. Th. 3876; B. 1936
Linked entry: wæl-clam
deáþ-wíc
A mansion of death ⬩ mortis mansio
Entry preview:
A mansion of death; mortis mansio He gewát deáþwíc seón he departed to see the mansion of death, Beo. Th. 2555; B. 1275
feorran
To remove to a distance ⬩ withdraw ⬩ remŏvēre ⬩ elongāre
Entry preview:
To remove to a distance, withdraw; remŏvēre, elongāre Ne wolde feorhbealo feorran he would not withdraw the mortal bale, Beo. Th. 314; B. 156
deáþ-beácnigende
Entry preview:
Threatening death Cumað of heofenum deáðbeácnigende tácn de coelo venient signa minantia mortem (Dóm. L. p. 23, 56), Wlfst. 137, 13: Dóm. L. 112
mennisc
Human
Entry preview:
Hæleþa forlor, menniscra morþ, Cd. 33; Th. 45, 5; Gen. 722
Linked entry: menisc
ge-scrincan
To shrink, dry up
Entry preview:
For ðæm ciéle him gescruncan ealle ða ǽdra ðæt him mon ðæs lífes ne wénde [ cum in præfrigidum amnem descendisset]obriguit, contractuque nervorum proximus morti fuit, Ors. 3, 9; Bos. 64, 38. Gescriungon aruerunt, Mt. Kmbl. Lind. 13, 6.
deáþ-stede
A death-place ⬩ mortis campus
Entry preview:
A death-place; mortis campus Lágon on deáþstede drihtfolca mǽst the greatest of people lay on their death-place, Cd. 171; Th. 216, 1; Exod. 589
á-cígan
Entry preview:
Fram deáþes ðrescwalde wæs ácígende mortis limite revocans Bd. 5, 6; S. 618, 34. Tó giriord áceigido aron ad coenam vocati sunt Rtl. 70, 37. Add
feorh-scyldig
Life-guilty ⬩ liable in one's life ⬩ vitæ reus ⬩ morte dignus
Entry preview:
Life-guilty, liable in one's life; vitæ reus, morte dignus Gif feorhscyldig man cyning gesóhte if a man who had forfeited his life sought the king, L. Eth. vii. 4; Th. i. 330, 10.
deáþ-beám
A death-tree, tree of death ⬩ mortis arbor, mortifĕra
Entry preview:
A death-tree, tree of death; mortis arbor, mortifĕra Deáþbeámes ofet fruit of the tree of death, Cd. 30; Th. 40, 13; Gen. 638
deáþ-ræced
A death-house, sepulchre ⬩ mortis domus, sepulcrum
Entry preview:
A death-house, sepulchre; mortis domus, sepulcrum Deáþræced onhliden weorþaþ the death-houses shall be opened, Exon. 56 b; Th. 200, 30; Ph. 48
scearu
Entry preview:
Hé wearð drepen in þá sceare and þý wæs gelǽded tó deáþe percussus in inguine perductus est ad mortem, Gr. D. 324, 14. Add
þrǽstness
Entry preview:
Contrition Hé oð þone dæg his deáðes on micelre þrǽstnesse wunode usque ad diem mortis in conlritione duravit, Ed. 5, 12 ; Sch. 615, 3
swyld
Entry preview:
A pang Sár(þar, MS.) mé ymbsealde swylde(Grein suggests swylce) deáðes trouble encompassed me, the pangs of death; circumdederunt me dolores mortis, Ps. Th. 114, 3
un-tólísendlic
Entry preview:
Not to be absolved Gif þá scylda ne beóð swá myccle and swá untðlýsendlice æfter deáðe si culpae post mortem insolubiles non sunt, Gr. D. 342, 26
Linked entry: tó-lísendlic
deáþ-wang
A death-plain ⬩ mortis campus
Entry preview:
A death-plain; mortis campus Hí swǽfon dreóre druncne, deáþwang rudon they slept drunken with blood, made the death-plain red or bloody, Andr. Recd. 2009; An. 1005
deáþ-bed
A death-bed, grave ⬩ mortis stratum, sepulcrum
Entry preview:
A death-bed, grave; mortis stratum, sepulcrum Nú is wilgeofa deáþbedde fæst the kind giver is now fast in his death-bed [ = grave ], Beo. Th. 5795; B. 2901
bracan
To break, bruise ⬩ bray in a mortar, to beat up ⬩ conterere ⬩ contundere
Entry preview:
To break, bruise or bray in a mortar, to beat up conterere contundere Ðá sceolon beón ele bracene then shall they be beaten up with oil, Lev. 6, 21
on-lísendlic
Entry preview:
That maybe released Ꝥ þone sweltendan seó biternes þæs deáðes gedyde onlýsendlicne fram þǽre scylde ut illum amaritudo mortis a culpa solubilem faceret, Gr. D. 345, 2