sweltan
Entry preview:
To die a natural or a violent death Swelte ic ( morior ) hér on lande, Deut. 4, 22. Wǽgdeóra gehwylc swelteþ, Exon. Th. 61, 22; Cri. 988. Swylteþ, 385, 33; Rä. 4, 54: 419, 13; Rä. 38, 5. Ne swylteþ non obierit, Wrt. Voc. ii. 88, 35.
Linked entry: a-sweltan
for-þunden
Swollen up ⬩ tŭmĭdus
Entry preview:
Swollen up; tŭmĭdus Gyf seó wund forþunden sý if the wound is swollen up, Herb. 90, 16; Lchdm. i. 198, 11
sweorcan
Entry preview:
in a physical sense, to become dark, be obscured Wedercandel swearc windas weóxon the sun was darkened, the winds rose, Andr. Kmbl. 744; An. 372. Swearc norðrodor won under wolcnum, woruld miste oferteáh, Exon. Th. 178, 33; Gú. 1253. figuratively of
ge-sweorcan
To become dark ⬩ be darkened ⬩ saddened ⬩ angry
Entry preview:
To become dark, be darkened, saddened, angry Ródor eal geswearc the heavens all grew dark, Elen. Kmbl. 1709; El. 856: Beo. Th. 3583; B. 1789: Cd. 166; Th. 207, 4; Exod. 461. Seó eorþe wæs gesworcen and aþýstrod under his fótum caligo sub pedibus ejus
swétan
Entry preview:
To sweeten, make sweet. in a physical sense Nim hunig and swét ðone drænc, Lchdm. iii. 58, 30: ii. 120, 11. Swéte swíðe mid hunige, 216, 4. Swétedne, 111, 8, 15. to make pleasant Hé (the devil) mec féran hét, ðæt ic ðé sceolde synne swétan, Exon. Th.
Linked entry: swétian
ge-sweltan
To die ⬩ perish ⬩ mŏri
Entry preview:
To die, perish; mŏri Men gesweltaþ hŏmĭnes moriemini, Ps. Spl. 81, 6. Geswolten, Bd. 5, 6; S. 619, 18
ge-swencan
To disturb ⬩ agitate ⬩ trouble ⬩ vex ⬩ fatigue ⬩ outweary ⬩ afflict ⬩ harass ⬩ oppress ⬩ pulsāre ⬩ agĭtāre ⬩ trībŭlāre ⬩ vexāre ⬩ fătīgāre ⬩ afflīgĕre ⬩ affĭcĕre ⬩ opprĭmĕre
Entry preview:
To disturb, agitate, trouble, vex, fatigue, outweary, afflict, harass, oppress; pulsāre, agĭtāre, trībŭlāre, vexāre, fătīgāre, afflīgĕre, affĭcĕre, opprĭmĕre Herodes cyning wolde geswencan sume of ðære gelaðunge Herod the king would afflict some of the
Linked entries: swencan ge-swæncan
a-sweltan
To die ⬩ mori
Entry preview:
To die; mori, Cot. 147: 62
for-swelgan
To swallow up ⬩ devour ⬩ absorb ⬩ devŏrāre ⬩ degluttīre ⬩ absorbēre
Entry preview:
To swallow up, devour, absorb; devŏrāre, degluttīre, absorbēre Baru sond willaþ rén forswelgan the bare sand will swallow up the rain, Bt. Met. Fox 7, 27; Met. 7, 14: Exon. 35 a; Th. 113, 30; Gú. 164. Wén is ðæt hí us wyllen forsweolgan forsĭtan deglūtissent
Linked entry: for-sweolgan
swelgan
Entry preview:
Laures ceówe and ðæt seáw swelge. Lchdm. ii. 230, 4. Syle ðam cilde swelgan, i. 350, 14. Swylgende (-fende, Wrt.) drenc a potion to be gulped down; catapodia (καταπότιον ), Wrt.
Linked entry: swylfende
a-swápan
To sweep off ⬩ clean ⬩ verrere ⬩ mundare
Entry preview:
To sweep off, clean; verrere, mundare Hit aswǽpþ aweg ðæt yfel abstergat mala, Past. 36, 8 ; Hat. MS. 48 b, 16 : Exon. 106 b ; Th. 405, 21; Rä. 24, 5. Aswópen clǽne mundatus, Mt. Rush. Stv. 12, 44
for-sweltan
To die away ⬩ perish ⬩ permŏri
Entry preview:
To die away, perish; permŏri Manig wíf forswilt for hire bearne many a woman dies because of her child, Bt. 31, 1; Fox 112, 11, note 17. Forswealt disparuit, Cot. 65: 190
swencan
Entry preview:
To cause a person to labour, to cause trouble to a person where no good is implied, to harass, vex, afflict, distress Ic swencu hió adfligam illos. Ps. Surt. 17, 39. Hwí swencst ðú ðis folc . . . Pharaon swencþ ðín folc cur afflixisti populum istum?.
collen-ferhþ
Fierce-minded ⬩ bold of spirit ⬩ bold ⬩ animi ferox ⬩ audax
Entry preview:
Fierce-minded, bold of spirit, bold; animi ferox, audax Cleopode collenferhþ cearegan reórde the fierce-minded cried out in a sorrowful voice Andr. Kmbl. 2217; An. 1110 Wígan wǽron blíðe, collenferhþe the warriors were blithe, bold of spirit Elen. Kmbl
Linked entry: morgen-colla
were
Entry preview:
sweet, wer-mód
a-sweorcan
To languish ⬩ fail ⬩ caligare ⬩ elanguere
Entry preview:
To languish, fail; caligare, elanguere Aswearc úre mód elanguit cor nostrum, Jos. 2, 11
Linked entry: a-swearc
for-sweorcan
To be very dark ⬩ to darken ⬩ obscure ⬩ calīgāre ⬩ obscūrāre
Entry preview:
To be very dark, to darken, obscure; calīgāre, obscūrāre Eágena bearhtm forsiteþ and forsworceþ the brightness of the eyes diminishes and darkens, Beo. Th. 3538; B. 1767. Seó sunne biþ forsworcen sol obscūrābĭtur, Mt. Bos. 24, 29. On forsworcenan in
ele-sealf
a-swógan
To rush into ⬩ invade ⬩ overrun ⬩ choke ⬩ irruere ⬩ invadere ⬩ occupare ⬩ suffocare
Entry preview:
To rush into, invade, overrun, choke; irruere, invadere, occupare, suffocare We witon ðæt we lufiaþ ðone æcer ðe ǽr wæs mid þornum aswógen, and æfter ðæm ðe ða þornas beóþ aheáwene and se æcer biþ onered, bringþ gódne wæstm we know that we love the land