ge-cnyttan
Entry preview:
Dele first two and last two passages (v. ge-cnyccan), and add Gecnyttan adnecterent, Wrt. Voc. ii. 3, 19. Gibundenne foet and honda gecnyted ligatus pedes et manus institis, Jn. R. 11, 44. Wǽre gecnyt nodaretur, An. Ox. 5005.
ge-wrégan
to accuse ⬩ accūsāre ⬩ to stir ⬩ rip ⬩ excite ⬩ impel ⬩ concĭtāre
Entry preview:
Th. i. 470, 6: Gen. 37, 2. Ðæt hí hine gewrégdon ut accūsārent illum, Mk. Bos. 3, 2. Secgaþ wyrdwríteras ðæt Herodes wearþ gewréged to ðam Rómániscan cásere historians say that Herod was accused to the Roman emperor, Homl. Th. i. 80, 6.
Linked entry: wrégan
ge-trýwan
To trust ⬩ hope
Entry preview:
Kmbl. 65; Leás. 34: Cd. 27; Th. 36, 10; Gen. 569. Getrýwde hweðre on Ælmihtiges Godes miht he trusted however in the power of Almighty God, Blickl. Homl. 217, 23
ge-lystan
Entry preview:
Add: with acc. of person, and gen. of thing desired Hý gelyst ǽlces ýdeles, R. Ben. 136, 22. Þa mé gelyste þǽre deóglan stówe þe ic ǽr on wæs in mynstre; seó is þǽre gnornunge freónd secretum locum petii amicum moeroris, Gr. D. 3, 10.
ge-metgung
Entry preview:
Cf. ge-metfæst, Spærnysse, gemetgunge frugalitatis, An. Ox. 2122. management, regulation, v. ge-metgian; III Ðæt mon mid micelre gemetgnnge ðreáunga gemetgie ut magno moderamine correptio tem-peretur, Past. 159, 3.
ge-illerocaþ
Entry preview:
Substitute: <b>ge-illerocad</b> surfeited with wine Geillerocad (geillerocað, Ps. Spl. C. 77, 71) from wíne crapulatus a vino, Ps. Srt. 77, 65. Oferfylled, geilleroccad crapulatus, i. subito inebriatus, Wrt. Voc. ii. 136, 57
ge-néhwian
Entry preview:
Cf. ge-neálǽcan; VII Ðes ne efne-genéhuade (-ginéhwadæ, R. ) tó dédum hiora hic non consenserat actibus eorum, Lk. 23, 51
ge-rótsian
Entry preview:
(Either ge- unrðtsiað or un-gerðtsiad should be read. )
Linked entry: rótsian
ge-ágnian
To own ⬩ possess ⬩ inherit ⬩ appropriate to one's self ⬩ claim as one's own ⬩ possĭdēre ⬩ herēdĭtāre ⬩ vindĭcāre sibi
Entry preview:
Sceal monna gehwilc wesan geágnod me every man shall be appropriated to me, Cd. 106; Th. 140, 1; Gen. 2321
Linked entries: ágnian ge-áhnian ge-ágennud
ge-ferian
To carry ⬩ convey ⬩ bear ⬩ lead ⬩ conduct ⬩ ferre ⬩ vehĕre ⬩ dūcĕre
Entry preview:
Se arc wæs geferud ofer ða wæteru arca fĕrēbātur sŭper aquas, Gen. 7, 18
ge-hnesctun
Entry preview:
Substitute: ge-hnescan, ge-hnescian; p. ge-hnescte, ge-hnescode To make nesh. in a physical sense. to soften hard material ꝥ hearde hyt gelíðigað and gehnesceaþ. Lch. i. 368, 2.
burh-geat-setl
Entry preview:
A town-gate-seat, where a court was held for trying causes of family and tenants; ad urbis portam sedes, L. R. 2; Th. i. 190, 15
ge-féra
A companion ⬩ comrade ⬩ associate ⬩ fellow ⬩ colleague ⬩ fellow-disciple ⬩ man ⬩ servant ⬩ sŏcius ⬩ contŭbernālis ⬩ cŏmes ⬩ condiscĭpŭlus ⬩ vir ⬩ puer
Entry preview:
Ðæt wíf ðæt ðú me forgeáfe to geféran mŭlier quam dĕdisti mihi sŏciam, Gen. 3, 12 : Exon. 76 b; Th. 288, 13; Wand. 30. He geseh swǽsne geféran he saw his dear comrade, Andr. Kmbl. 2018; An. 1011 : 2040; An. 1022.
Linked entry: ge-fara
ge-healdan
to keep ⬩ hold ⬩ observe ⬩ keep in ⬩ retain ⬩ reserve ⬩ preserve ⬩ save ⬩ defend ⬩ protect ⬩ custodīre ⬩ servāre ⬩ observāre ⬩ contĭnēre ⬩ reservāre ⬩ salvāre ⬩ defendĕre ⬩ to hold ⬩ occupy ⬩ possess ⬩ tĕnēre ⬩ possĭdēre
Entry preview:
Ic ðé forðig geheóld ĭdeo custōdīvi te, Gen. 20, 6. Ðú eágan míne wið teárum geheólde thou hast kept mine eyes from tears, Ps. Th. 114, 8. Hí ðæt word geheóldon betwux verbum contĭnuērunt ăpud se, Mk. Bos. 9, 10.
ge-bedda
Entry preview:
Cf. ge-resta
ge-metan
To paint ⬩ pingere, depingere
Entry preview:
Gé sind gelíce gemettum ofer-geweorcum ye are like painted sepulchres, Homl. Th. ii. 404, 17
ge-mǽnung
Entry preview:
Cf. ge-mǽnsumian; <b>III a.</b>
Linked entry: -mǽnung
ge-bild
Entry preview:
Take here ge-byld in Dict. and add Uton mid gebylde búgan tó fulluhte, Hml. S. 3, 52. Cwæð Cecilia mid gebylde, 34, 137: Hml. Th. ii. 508, 29. Ic ðás bóc áwende; ná þurh gebylde mycelre láre, i. 2, 19
ge-cígednes
Entry preview:
D. 53, 8. v. ge-cigan; II. 2. a name or appellation Gecíednysse uocabulo, i. nomine, An. Ox. 1503
ge-drif
Entry preview:
Substitute: <b>ge-árif</b> fever Hál from ridesohte ł gedrif, Mk. R. l, 31. Wið gedrif, nim snægl, and áfeorma hine, and nim ꝥ clǽne fám ; mengc wiþ wífes meolc, syle þicgan. Lch. iii. 70, 3