Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-cnyttan

Entry preview:

Dele first two and last two passages (v. ge-cnyccan), and add Gecnyttan adnecterent, Wrt. Voc. ii. 3, 19. Gibundenne foet and honda gecnyted ligatus pedes et manus institis, Jn. R. 11, 44. Wǽre gecnyt nodaretur, An. Ox. 5005.

ge-wrégan

(v.)
Grammar
ge-wrégan, p. -wrégde; pp. -wréged, -wréht [wrégan to accuse] .

to accuseaccūsāreto stirripexciteimpelconcĭtāre

Entry preview:

Th. i. 470, 6: Gen. 37, 2. Ðæt hí hine gewrégdon ut accūsārent illum, Mk. Bos. 3, 2. Secgaþ wyrdwríteras ðæt Herodes wearþ gewréged to ðam Rómániscan cásere historians say that Herod was accused to the Roman emperor, Homl. Th. i. 80, 6.

Linked entry: wrégan

ge-trýwan

(v.)
Grammar
ge-trýwan, p. de

To trusthope

Entry preview:

Kmbl. 65; Leás. 34: Cd. 27; Th. 36, 10; Gen. 569. Getrýwde hweðre on Ælmihtiges Godes miht he trusted however in the power of Almighty God, Blickl. Homl. 217, 23

ge-lystan

Entry preview:

Add: with acc. of person, and gen. of thing desired Hý gelyst ǽlces ýdeles, R. Ben. 136, 22. Þa mé gelyste þǽre deóglan stówe þe ic ǽr on wæs in mynstre; seó is þǽre gnornunge freónd secretum locum petii amicum moeroris, Gr. D. 3, 10.

ge-metgung

Entry preview:

Cf. ge-metfæst, Spærnysse, gemetgunge frugalitatis, An. Ox. 2122. management, regulation, v. ge-metgian; III Ðæt mon mid micelre gemetgnnge ðreáunga gemetgie ut magno moderamine correptio tem-peretur, Past. 159, 3.

ge-illerocaþ

Entry preview:

Substitute: <b>ge-illerocad</b> surfeited with wine Geillerocad (geillerocað, Ps. Spl. C. 77, 71) from wíne crapulatus a vino, Ps. Srt. 77, 65. Oferfylled, geilleroccad crapulatus, i. subito inebriatus, Wrt. Voc. ii. 136, 57

ge-néhwian

(v.)
Entry preview:

Cf. ge-neálǽcan; VII Ðes ne efne-genéhuade (-ginéhwadæ, R. ) tó dédum hiora hic non consenserat actibus eorum, Lk. 23, 51

ge-rótsian

(v.)
Entry preview:

(Either ge- unrðtsiað or un-gerðtsiad should be read. )

Linked entry: rótsian

ge-ágnian

(v.)
Grammar
ge-ágnian, -áhnian; to -ágnianne, -áhnianne; p. ode, ade, ede; pp. od, ad, ed

To ownpossessinheritappropriate to one's selfclaim as one's ownpossĭdēreherēdĭtārevindĭcāre sibi

Entry preview:

Sceal monna gehwilc wesan geágnod me every man shall be appropriated to me, Cd. 106; Th. 140, 1; Gen. 2321

ge-ferian

(v.)
Grammar
ge-ferian, -fergan; p. ode, ede; pp. od, ed

To carryconveybearleadconductferrevehĕredūcĕre

Entry preview:

Se arc wæs geferud ofer ða wæteru arca fĕrēbātur sŭper aquas, Gen. 7, 18

ge-hnesctun

(v.)
Entry preview:

Substitute: ge-hnescan, ge-hnescian; p. ge-hnescte, ge-hnescode To make nesh. in a physical sense. to soften hard material ꝥ hearde hyt gelíðigað and gehnesceaþ. Lch. i. 368, 2.

burh-geat-setl

(n.)
Grammar
burh-geat-setl, es; n.
Entry preview:

A town-gate-seat, where a court was held for trying causes of family and tenants; ad urbis portam sedes, L. R. 2; Th. i. 190, 15

ge-féra

(n.)
Grammar
ge-féra, an; m.

A companioncomradeassociatefellowcolleaguefellow-disciplemanservantsŏciuscontŭbernāliscŏmescondiscĭpŭlusvirpuer

Entry preview:

Ðæt wíf ðæt ðú me forgeáfe to geféran mŭlier quam dĕdisti mihi sŏciam, Gen. 3, 12 : Exon. 76 b; Th. 288, 13; Wand. 30. He geseh swǽsne geféran he saw his dear comrade, Andr. Kmbl. 2018; An. 1011 : 2040; An. 1022.

Linked entry: ge-fara

ge-healdan

(v.)
Grammar
ge-healdan, -haldan, to -healdenne; ic -healde, ðú -healdest, -hiltst, he -healdeþ, -healt, -helt, -hylt, pl. -healdaþ; p. -heóld, -hióld, ðú -heólde, pl. -heóldon, -hióldon; impert. -heald, pl. -healdaþ; subj. pres. -healde, pl. -healden; p. -heólde, pl. -heólden; pp. -healden.

to keepholdobservekeep inretainreservepreservesavedefendprotectcustodīreservāreobservārecontĭnērereservāresalvāredefendĕreto holdoccupypossesstĕnērepossĭdēre

Entry preview:

Ic ðé forðig geheóld ĭdeo custōdīvi te, Gen. 20, 6. Ðú eágan míne wið teárum geheólde thou hast kept mine eyes from tears, Ps. Th. 114, 8. Hí ðæt word geheóldon betwux verbum contĭnuērunt ăpud se, Mk. Bos. 9, 10.

ge-bedda

Grammar
ge-bedda, <b>; I.</b>
Entry preview:

Cf. ge-resta

ge-metan

(v.)
Grammar
ge-metan, p. -mette; pp. -mett, -met

To paintpingere, depingere

Entry preview:

sind gelíce gemettum ofer-geweorcum ye are like painted sepulchres, Homl. Th. ii. 404, 17

ge-mǽnung

(n.)
Grammar
ge-mǽnung, e ; f.
Entry preview:

Cf. ge-mǽnsumian; <b>III a.</b>

Linked entry: -mǽnung

ge-bild

Grammar
ge-bild, boldness.
Entry preview:

Take here ge-byld in Dict. and add Uton mid gebylde búgan tó fulluhte, Hml. S. 3, 52. Cwæð Cecilia mid gebylde, 34, 137: Hml. Th. ii. 508, 29. Ic ðás bóc áwende; ná þurh gebylde mycelre láre, i. 2, 19

ge-cígednes

Entry preview:

D. 53, 8. v. ge-cigan; II. 2. a name or appellation Gecíednysse uocabulo, i. nomine, An. Ox. 1503

ge-drif

Grammar
ge-drif, e ; f. . . . Rush. I. 31.
Entry preview:

Substitute: <b>ge-árif</b> fever Hál from ridesohte ł gedrif, Mk. R. l, 31. Wið gedrif, nim snægl, and áfeorma hine, and nim ꝥ clǽne fám ; mengc wiþ wífes meolc, syle þicgan. Lch. iii. 70, 3