Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

rǽd-líc

(adj.)
Grammar
rǽd-líc, adj.
Entry preview:

Advisable Him ðá rǽdlecre geþúhte ðæt wið óðerne here friþ genáme ðæt ðone óðerne ðé iéð ofercuman mehtc proviso ad tempus consilio, unum denuntiato bello adpetit, alterum pacta pace suspendit, Ors. 3, 1; Swt. 96, 15 : 4, 13; Swt. 212, 16.

be-heáfdung

Entry preview:

Add: decapitation Heó mid beheáfdunge hine ácwealde, Hml. Th. i. 488, 2: Hml. S. 19, 83. Tó beheáfdunge gelǽd, Ap. Th. 3, 17. Beheáfdinge, Shrn. 154, 8. Lǽded tó þǽre beheáf-dunge, 72, 34. Ðá áræfnode þá beheáfdunge, 129, II.

á-dumbian

(v.)
Entry preview:

And ðá ádumbode, i. 202, 7. Wið ðon ðe wíf fǽrunga ádumbige, Lch. iii. 58, 16. Hét ðone hund ádumbian, Hml. S. 31, 1133. Se fæder wæs ádumbod, Hml. Th. i. 352, 32. Hí ealle wurdon ádumbode, ii. 486, 11. Add

be-dragan

(v.)
Grammar
be-dragan, p. -dróg, -dróh, pl. -drógon; pp. -dragen

To draw asideseduceseducere

Entry preview:

To draw aside, seduce; seducere Ðe hie dearnenga bedróg who seduced her secretly, Cd. 29; Th. 38, 5 ; Gen. 602

Linked entry: be-dróg

eald-dóm

(n.)
Grammar
eald-dóm, es; m.

Agevĕtustas

Entry preview:

Age; vĕtustas Hyre ánweald is hreósende for ealddóme her power is decreasing from age, Ors. 2, 4; Bos. 45, 4

and-ǽges

(adv.)
Grammar
and-ǽges, (-eáges?, -éges, ? = iéges?); adv.
Entry preview:

In the face Nǽnig dorste ꝥ hire andǽges eágum starede none dared to look her in the face, B. 1935

gnorn

Grammar
gnorn, sorrow.
Entry preview:

Nú is hálwende þæt man hér wépe . . . Glæd bið se Godes sunu gif þú gnorn þrowast, Dóm. L. 86. Add

fætnes

(n.)
Grammar
fætnes, -ness, -nyss, e; f. [fæt fat]

FATNESS pinguēdo, adeps

Entry preview:

Fætnysse heora hí beclýsdon thei han closide togidere her fatnesse, Wyc; ădĭpem suum conclūsērunt, Ps. Spl. 16, 11. Mid ungle oððe mid fætnysse lamba cum ădĭpe agnōrum, Cant. Moys. Isrl. Lamb. 192 a, 14

mistel

(n.)
Grammar
mistel, es;

basilmistletoe

Entry preview:

Genim ðás wyrte ðe man ocimum, and óðrum naman mistel nemneþ, Herb. 119, 1; Lchdm. i. 232, 11. Heó hafaþ leáf neáh swylce mistel, 137, 1; Lchdm. i. 254, 12. mistletoe Mistil viscus, Ep. Gl. 28 d, 21. Mistel, Wrt. Voc. ii. 123, 59

fléwsa

(n.)
Grammar
fléwsa, an; m. [flówan to flow]

A flowingfluxfluxus

Entry preview:

Heó ða fléwsan gewríþ it stops the flux, 128; Lchdm. i. 240, 5

mægen

Grammar
mægen, <b>. I.</b>
Entry preview:

Add Þæt eorðlice mægn þe þú hér samnast. . . eall þis mægn wát, þe hér tó gemóte cóm, þæt bín heáhsetl is þrymmes áfylled, Wlfst. 254, 13-18. v. full-, god-, heáfod-, helle-, níd-, stíþ-mægen

bísting

(n.)
Grammar
bísting, e; f.

Beestings

Entry preview:

Cúhyrde gebyreð, ꝥ hæbbe ealdre cú meolc .vii. niht syððan heó níge cealfod hæfð, and frymetlinge býstinge .xiiii. niht, Ll. Th. i. 438, 19

Linked entry: býsting

deófol-seóc

Entry preview:

deóflum bebeád ꝥ hié of deófolseócum mannum út férdon, Bl. H. 173, 28. Heó deófulseóce gehǽlde, Shrn. 31, 13. Gewitleáse, deófel*-*seóce inergumenos, i. amentes, An. Ox. 3057: larbatos, 4936. Add

wanung

Grammar
wanung, <b>. I</b> 3.
Entry preview:

becóm tó þám dæmme his sylfes wanunge ad defectus damna pervenit, Gr. D. 200, lo. Heó byð tó þám mǽstan gestreónum gehealdenu of þám lytlan woningum ad lucra maxima ex minimo damno servetur, 205, 9. Add

íren

(adj.)
Grammar
íren, adj.

iron

Entry preview:

hine hét áþenian on írenum bedde and hine cwicne hirstan he bade stretch him on an iron bed, and roast him alive, Shrn. 116, 2. Mid írenum gyrdum with iron rods, 115, 24 : Salm. Kmbl. 55; Sal. 28 : 942 ; Sal. 470.

un-wérig

(adj.)
Grammar
un-wérig, adj.

Not wearyfresh

Entry preview:

hét ðæt mon ðæt fæsten brǽce and on fuhte dæges and nihtes, simle án legie after óþerre unwérig cum alias aliis legiones dies noctesque succedere sine requie cogeret, Ors. 5, 11; Swt. 238, 9

ge-clystre

(n.)
Grammar
ge-clystre, es; n.
Entry preview:

eóde in þone wíngeard and gesomnode þá geclystru þára byrgena ... hét hine wringan þá feáwa geclystru þǽra byrgena, and of ðám ylcan geclystrum út áþýde lytelne dǽl wínes, 58, 9-20

gilpen

Entry preview:

Ðǽm gielpnan (gilpnan, v. l.) bið leófre ðæt secge on hine selfne gif hwæt gódes wát eligit arrogans bona de se jactari 217, 14

be-sprecan

(v.)
Grammar
be-sprecan, part. -sprecende, ic -sprece, ðú -sprecest, -sprycst, he -spreceþ, -sprycþ, pl. -sprecaþ; p. -spræc, pl. -sprǽcon; pp. -sprecen, -spræcen; [be by, sprecan to speak]

To speak to, to tell, pretend, plead, speak against, to complain, charge, accuse, impeachobloqui

Entry preview:

To speak to, to tell, pretend, plead, speak against, to complain, charge, accuse, impeach; obloqui Fram stefne besprecendre oððe ofersprecendes a voce obloquentis, Ps. Lamb. 43, 17. Cristene Róma besprycþ Christian Rome complains, Ors. 2, 4; Bos. 44,

ge-héran

(v.)
Grammar
ge-héran, p. de; pp. ed

To hearaudīre

Entry preview:

To hear; audīre Ic ne sceal ǽfre gehéran ðære byrhtestan béman stefne I shall never hear the brightest trumpet's sound, Cd. 216; Th. 275, 14; Sat. 171 : 220; Th. 284, 27; Sat. 328.