ge-hyscan
To mock ⬩ deride
Entry preview:
To mock, deride Úre fýnd gehyscton us inimici nostri subsannauerunt nos, Ps. Lamb. 79, 7. Gehiscþ abominabitur, 5, 8
Linked entry: ge-hiscan
níþ-hete
A malignant foe
Entry preview:
A malignant foe Léton ðone hálgan bídan burh-wealle néh, his níþhetum, nihtlangne fyrst, Andr. Kmbl. 1667; An. 836
ge-feónd
Entry preview:
an enemy Þeáh hié ǽr longe gefiénd wǽren, Ors. 3, 7 ; S. 118, 13. v. ge-fýnd in Dict
sweord-gripe
Entry preview:
Fýres feng ... oððe gripe méces, B. 1765. Gáras gripon, Gen. 2063
swingan
Entry preview:
Gif þú gyrde habban wille, þonne wege þú þíne fýst swylce þú swingan wille, Tech. ii. 122, 12. Add
æt-standan
Entry preview:
Spl. 37, 12. where there is or may be change of condition, to stop growing, cease to operate Þá wearð ꝥ fýr gestilled and ætstód sóna, Hml. S. 8, 229. Gif se hlyst ætstande, ꝥ hé ne mæge gehiéran, Ll. Th. 1. 92, 23.
fremian
Entry preview:
Wið fýre fremiende contra ignem valens. Bd. 3, 10; Sch. 232, 16. with dat. of object benefited ꝥ him ne fremað náht, Hml. S. 13, 310 : 11, 301. Him fremað swíðor ꝥ þá ungesewenlican fýnd beón oferswýðde þonne þá gesewenlican, 25, 829.
geap
Entry preview:
Strúdende fýr steápes and geápes forswealh eall every roof was burnt Gen. 2556. Under geápne hróf, B. 836. Þás hofu dreórgað and þǽs teáfor geápu ( these vaulted and red-tiled roofs ?)
leóran
Entry preview:
Add: leórian. to pass from one place to another, pass over or through Wé leórdon ( transivimus) þurh fýr and wæter, Ps. Vos. 65, 12. þé gedafenaþ ꝥ þú leóre on þíne bǽre tu debes procidere lectum, Bl. H. 149, 17.
ferhþ-bana
A life-destroyer ⬩ murderer ⬩ vītæ destructor ⬩ interfector
Entry preview:
A life-destroyer, murderer; vītæ destructor, interfector Fyrst ferhþbana the first life-destroyer, Cd. 162; Th. 203, 5; Exod. 399
friht
Entry preview:
Take here passages under <b>fyrht</b> in Dict., and add:
nædre
Any kind of serpent ⬩ adder ⬩ viper
Entry preview:
Gif mon hine (gagates) on fýr déþ, ðonne fleóþ ðǽr neddran onweg, Bd. 1, 1; S. 473, 25. Nædrena draconum, Wrt. Voc. ii. 27, 71. Næddrena áttor venenum aspidum, Deut. 32, 33. Lá næddrena (ætterna, Lind. ; nedrana, Rush.) cyn progenies viperarum, Mt.
hálgung
Entry preview:
Ná béte nán man ꝥ fýr (the fire at the ordeal) ná længe þonne man þá hálgunge onginne, Ll. Th. i. 226, 26.
wudu
wood ⬩ the substance of growing trees ⬩ a tree ⬩ (hewh) wood ⬩ the material obtained from trees ⬩ wood which forms something ⬩ something made of wood ⬩ wood ⬩ wood ⬩ the wood ⬩ woods ⬩ a wood ⬩ wild
Entry preview:
Hé hí bewæg mid wuda útan and forbernde mid fýre, Bt. 39, 4 ; Fox 216, 25. Ic on wuda stonde, Exon. Th. 496, 14; Rä. 85, 14. Hét ic, of ðæm wudo ðe ðǽr gefylled wæs, ðæt mon fýr onǽlde, Nar. 12, 28.
on-líhting
Entry preview:
On onlíhtinge fýres, 77, 14
ge-bannan
Entry preview:
Þá gebeón (geban, v.l.) hé his fyrde and micel werod gesamnode exercitum colligit copiosum, Bd. 2, 12; Sch. 160, 24. Add
Cynete
KENNET which rises in Wiltshire ⬩ fluvii nomen qui originem suam habet in agro Wiltoniensi ⬩ KENNET, a village on the river Kennet in Wiltshire ⬩ villæ nomen in agro Wiltoniensi
Entry preview:
KENNET, a village on the river Kennet in Wiltshire; villæ nomen in agro Wiltoniensi Wæs fyrd gesomnod æt Cynetan a force was assembled at Kennet, Chr. 1006; Erl. 140, 23
GALAN
To sing ⬩ enchant ⬩ call ⬩ cănĕre ⬩ incantāre ⬩ insŏnāre ⬩ clāmāre
Entry preview:
Wíf fyrd-leóþ gólon [MS. galan] the women sang a martial song, Cd. 171; Th. 215, 3; Exod. 577. Ða ðe gehýrdon gryreleóþ galan Godes andsacan those who heard the adversary of God sing the horrid lay, Beo. Th. 1576; B. 786.
Linked entries: ge-gælen galdor-galend galdor-galende galdere
weax
Entry preview:
Swá weax melteþ, gif hit byð wearmum neáh fýre gefæstnad sicut cera liquefacta, Ps. Th. 57, 7: 67, 2: Exon. Th. 61, 23; Cri. 989. Swá swá eles gecynd bið ðæt hé beorhtor scíneþ þonne wex on sceafte, Blickl. Homl. 129, 1.
wilwan
Entry preview:
Hé hí swá nacode hét wylian on ðam fýre. Homl. Skt. i. 8, 170. <b>Ia.</b> fig. :-- Sibb áflýmð saca, anda tógædre wilaþ hí pax effugat discordias, inuidia copulat eas Scint. II, 8.