Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-heáfdung

Entry preview:

Add: decapitation Heó mid beheáfdunge hine ácwealde, Hml. Th. i. 488, 2: Hml. S. 19, 83. Tó beheáfdunge gelǽd, Ap. Th. 3, 17. Beheáfdinge, Shrn. 154, 8. Lǽded tó þǽre beheáf-dunge, 72, 34. Ðá áræfnode hé þá beheáfdunge, 129, II.

á-dumbian

(v.)
Entry preview:

And hé ðá ádumbode, i. 202, 7. Wið ðon ðe wíf fǽrunga ádumbige, Lch. iii. 58, 16. Hét hé ðone hund ádumbian, Hml. S. 31, 1133. Se fæder wæs ádumbod, Hml. Th. i. 352, 32. Hí ealle wurdon ádumbode, ii. 486, 11. Add

hálettan

(v.)
Grammar
hálettan, p. te

To salute, greet, hail

Entry preview:

Iohannes hálette on hie mycelre stefne John greeted her with a loud voice, 143, 15. Hie háletton on hie they greeted her, 139, 25

Linked entries: álette hǽlettan

wæccan

(v.)
Grammar
wæccan, p. wæhte

To watch ⬩ wake

Entry preview:

Ðæt hé wæcce (gewæhte, Lind.) ut uigilet, Rush. 13, 34. Suá huoeðer wé woæca ł wé slépa sive vigilemus sive dormiamus, Rtl. 28, 37. Wæcca hé walde (hé wæcende beón walde, Rush.) vigilaret, Mt. Kmbl. Lind. 24, 43. Walde wæcce (wæca, Lind.), Lk. Skt.

íren

(adj.)
Grammar
íren, adj.

iron

Entry preview:

Hé hine hét áþenian on írenum bedde and hine cwicne hirstan he bade stretch him on an iron bed, and roast him alive, Shrn. 116, 2. Mid írenum gyrdum with iron rods, 115, 24 : Salm. Kmbl. 55; Sal. 28 : 942 ; Sal. 470.

un-wérig

(adj.)
Grammar
un-wérig, adj.

Not weary ⬩ fresh

Entry preview:

Hé hét ðæt mon ðæt fæsten brǽce and on fuhte dæges and nihtes, simle án legie after óþerre unwérig cum alias aliis legiones dies noctesque succedere sine requie cogeret, Ors. 5, 11; Swt. 238, 9

gilpen

Entry preview:

Ðǽm gielpnan (gilpnan, v. l.) bið leófre ðæt hé secge on hine selfne gif hé hwæt gódes wát eligit arrogans bona de se jactari 217, 14

ge-clystre

(n.)
Grammar
ge-clystre, es; n.

A bunch of grapes

Entry preview:

Hé eóde in þone wíngeard and gesomnode þá geclystru þára byrgena ... hé hét hine wringan þá feáwa geclystru þǽra byrgena, and hé of ðám ylcan geclystrum út áþýde lytelne dǽl wínes, 58, 9-20

rún

(n.)
Grammar
rún, e; f.

a whisper ⬩ confidence, counsel, consultation ⬩ a mystery ⬩ a secret ⬩ a rune, a letter.

Entry preview:

[Ofte heo eoden to ræde ofte heo heolden rune (ȝeode to roune, 2nd MS.), Laym. 25332. Þan kaisere heo radden þat he write runen (writes makede, 2nd MS.), 25340. Godess dærne ræd and run, Orm. 18719. Godes derne runes and his derne domes, A.

Linked entry: rún-stæf

bísting

(n.)
Grammar
bísting, e; f.

Beestings

Entry preview:

Cúhyrde gebyreð, ꝥ hé hæbbe ealdre cú meolc .vii. niht syððan heó níge cealfod hæfð, and frymetlinge býstinge .xiiii. niht, Ll. Th. i. 438, 19

Linked entry: býsting

deófol-seóc

Entry preview:

Hé deóflum bebeád ꝥ hié of deófolseócum mannum út férdon, Bl. H. 173, 28. Heó deófulseóce gehǽlde, Shrn. 31, 13. Gewitleáse, deófel*-*seóce inergumenos, i. amentes, An. Ox. 3057: larbatos, 4936. Add

wanung

Grammar
wanung, <b>. I</b> 3.
Entry preview:

Hé becóm tó þám dæmme his sylfes wanunge ad defectus damna pervenit, Gr. D. 200, lo. Heó byð tó þám mǽstan gestreónum gehealdenu of þám lytlan woningum ad lucra maxima ex minimo damno servetur, 205, 9. Add

a-byrgan

(v.)
Grammar
a-byrgan, -byrgean, -byrian

To taste ⬩ gustare

Entry preview:

Her is hálwendlíc lár, Bibl. Bodl. MSS. Junii 99, fol. 68. Se wulf for Gode ne dorste ðæs hæfdes abyrian the wolf durst not, for God, taste the head, Homl. Brit. Mus. MSS. Cot. Julius, E. 7, fol. 203, Bibl. Bodl. MSS. Bodley 343

Linked entry: býrian

sunne-beám

(n.)
Grammar
sunne-beám, es; m.
Entry preview:

A sun-beam Hér æteówede cometa se steorra, and scán iii móuðas swilce sunnebeám, Chr. 678; Erl. 41, 5

Linked entry: sunn-beám

efen-apostol

(n.)
Entry preview:

Hér cumað míne efnapostolas . . . Mid mínum efuapostolum, Nap. 19. Efneapostolas, 16

leóþ-gidding

Entry preview:

Hér mæg findan foreþances gleáw, sé ðe hine lysteð leóðgiddunga, hwá þás fitte fégde, Hpt. 33, 72, 2. Add

mynster-bóc

(n.)
Entry preview:

a book belonging to a monastery Hér syndon xxx bóca ealre on Leófstánes abbodes hafona bútan mynsterbéc, Nap. 46

ge-héran

(v.)
Grammar
ge-héran, p. de; pp. ed

To hear ⬩ audīre

Entry preview:

To hear; audīre Ic ne sceal ǽfre gehéran ðære byrhtestan béman stefne I shall never hear the brightest trumpet's sound, Cd. 216; Th. 275, 14; Sat. 171 : 220; Th. 284, 27; Sat. 328.

be-dragan

(v.)
Grammar
be-dragan, p. -dróg, -dróh, pl. -drógon; pp. -dragen

To draw aside ⬩ seduce ⬩ seducere

Entry preview:

To draw aside, seduce; seducere Ðe hie dearnenga bedróg who seduced her secretly, Cd. 29; Th. 38, 5 ; Gen. 602

Linked entry: be-dróg

eald-dóm

(n.)
Grammar
eald-dóm, es; m.

Age ⬩ vĕtustas

Entry preview:

Age; vĕtustas Hyre ánweald is hreósende for ealddóme her power is decreasing from age, Ors. 2, 4; Bos. 45, 4